Der er lidt langt mellem mine blogs her fra Frankrig, så derfor er der mange ting at fortælle, når jeg først får sat mig til tastaturet. Jeg håber, du har mod på at læse om de seneste dages oplevelser, selvom det nok kommer til at tage dig et par timer.
I stedet for at gennemgå dagene kronologisk, vil jeg hellere beskrive de forskellige begivenheder og oplevelser ud fra - hvad skal vi kalde det - vigtighedsprincippet.
Adios Contador
Som om det ikke var et stort nok tab for løbet, at Froome udgik på 5. etape, så mistede årets Tour endnu en kæmpe profil, da Saxo’s Alberto Contador styrtede på 10. etape og kort tid efter satte sig ind i bilen. Færdig. Abandon.
Jeg talte med Jakob Fuglsang umiddelbart efter etapen, og han var ret klar i spyttet omkring Contadors hasarderede kørsel: “Det var en meget svær nedkørsel med grus og vådt føre, og Contador overhalede os med 10-15 km ekstra i timen. En kilometer senere røg han på røv og albuer” sagde den danske superstjerne, der hører til feltets teknisk allerbedste ryttere, og nok har styr på, hvornår man kan give gas, og hvornår man ikke kan.
Dagen efter var vi ude på Tinkoff-Saxo’s hotel og fulgte Contadors sidste minutter i Frankrig, da han humpende kom ud til den ventende presse inden han satte sig i bilen med kurs mod lufthavnen og en flyver til Madrid.
Personligt og professionelt var det også ærgerligt for mig, at Contador styrtede. Vi havde en aftale med Bjarne Riis om en cykeltur i det franske, hvor vi med rullende kameraer skulle have talt om livet som ikke-ejer, løbets første 10 dage og naturligvis Contadors chancer. Det blev selvfølgelig aflyst, eller lad os sige foreløbig udsat til den næste hviledag.
Fuglsang styrt
Nok hører Fuglen til blandt feltets dygtigste ryttere, men selv en cykel-ekvilibrist har svært ved ikke at styrte, når modstanderne kaster flasker efter én. Ah OK, så slemt var det vist ikke, men sikkert er det, at Lars Bak’s kaptajn Jürgen van den Broeck tabte en fyldt vandflaske på en nedkørsel og Fulgsang kørte ind i den.
Danskerens cykel forsvandt under ham. Han landede hårdt på sin venstre side og kurede hen af vejen indtil han lå stille i vejkanten. Efter at have sundet sig lidt og kommet til hægterne igen, kravlede han op på sin specialdesignede Mclaren-cykel (kun han og Nick Roche har én i feltet) og kørte alene de sidste 40 km.
Han kom ind forslået og sur en halv time efter sin holdkammerat og kaptajn Vincenzo Nibali, og var meget utilfreds med van den Broeck. Sidstnævnte har undskyldt på twitter til Fuglsang og skrevet, at det var et uheld at han tabte den. Jeg tænker: Sabotage og en hurtig vej op i klassementet. Jeg ville være på udkig nu, hvis jeg lå i Top 5 (ironi kan være anvendt...)
For Fuglsang er det møg-ærgerligt. Han var godt kørende og havde en fin chance for at forbedre sidste års 7.-plads. Kunne han sidde med Nibali og de andre op af det sidste bjerg mod målbyen Chamrousse, havde han med stor sandsynlighed kørt sig i Top 5 allerede i går. Men det er naturligvis kun gisninger.
Mudderbad på planken med smukke piger
Lad os sige det på den måde, at det er da en overskrift der sælger! Helt så romantisk var det dog på ingen måder.
Målbyen på 10. etape hed Planche de Belles Filles (Planken med smukke piger), men efter 5-6 dage med konstant regn var toppen blevet forvandlet til et mudderbad, hvor hele det omrejsende Tour de France cirkus skulle slå lejr i et døgns tid.
Det var vanvittigt. Kæmpe lastbiler sad fast i 30-40 cm. dybe mudderspor. For hvert skridt man tog, skulle man sikre sig, at man ikke røg ned i en dyb pøl med vand. Sko, tøj, kameraer, udstyr, alt - ALT - var vådt.
VIP-områdets hegn og pressenings-gulv var ved at blæse væk og blev holdt nede med store sten og klippestykker. Podiet, hvor dagens vinder og alle trøjerne skulle hyldes senere, stod skævt, sank ned i jorden og virkede en kende vakkelvornt.
Fan i tusindvis var gået op til toppen eller havde taget en af de shuttlebusser, der efter planen skulle have fragtet de tilrejsende op og ned af bjerget. Lad os bare sige, at regnen og andre logistiske udfordringer sørgede for at det ikke fungerede efter hensigten.
Det var meningen, at jeg skulle have været ved holdbusserne og allerede inden Contador styrtede, forsøgte jeg at komme ned fra toppen med en shuttlebus. Klokken var vel omkring 14, men buskørslen var allerede indstillet. Jeg overvejede kortvarigt om jeg skulle gå de 9 km ned af bjerget, men ombestemte mig heldigvis.
I stedet blev jeg på toppen og fik som tidligere nævnt, lavet interviewet med Fuglsang, men fik også fat i Michael Rogers, der kunne fortælle om de sidste minutter på cyklen med Contador, der havde beklaget overfor sine holdkammerater, at han ikke kunne fortsætte, og Rogers havde sagt de sidste ord til sin kaptajn: “We are proud of you” - sikkert på spansk eller italiensk.
Da vi skulle ned fra bjerget var det rent kaos. I hundredevis stod tilskuere og pressefolk ved busholdepladsen og ventede på shuttlebusser, der ikke kom. Da vi havde stået der en halv time ca., så jeg pludselig en bil fra det amerikanske TV-selskab NBC. Det var min gode bekendte Richard (der også laver NFL Sunday Night Football på NBC), som sad i den sammen med en kollega. Jeg fik ham stoppet og min faste partner in crime fotograf Dan Poulsen og jeg hoppede ind på bagsædet.
Vi kom hurtigt ned, hoppede over i vores egen bil og kørte mod hviledagens hotel.
På Col d’Izoard uden mobildækning
Wauw...
I dag har vi været på Col d’Izoard, og er er ikke ret meget andet at sige end: Wauw.
Hvor er det et sindssygt landskab og hvor er det et vildt bjerg. Nærmest et månelandskab i 2360 meters højde.
Det er jo ikke mere end en måned siden, at jeg var der sidste med Rolf Sørensen i forbindelse med Rolf og Elming på tour (læs min tidligere blog derfra), men dengang var det overskyet og koldt, og jeg fik ikke set bjerget på samme måde som i dag, hvor det var skyfrit fra morgenen, og jeg ikke sad på en cykel og kiggede ned i jorden.
Vi skulle gennem live på TV2 News kl. 9:05 og kørte fra vores hotel i Briancon kl. 7:45 for at være sikker på at komme op på bjerget i god tid, så vi kunne sætte parabolen op og få igennem til Danmark.
Og det der med hul igennem til tropelandet i nord har haltet gevaldigt for TDC-kunder i den sidste 36 timer. Derfor stod vi på toppen af Tourens højeste bjerg uden telefonforbindelse eller internet. Vi kunne altså ikke kommunikere med nogen og fortælle dem, at vi rent faktisk var på plads og var klar på at komme igennem.
I 15-20 minutter stod jeg og viftede med armene foran kameraet og talte i mikrofonen i håb om, at der var nogen der opdagede, at vi stod på månen. Endelig kom der en stemme i den anden ende: “Hej Claus. Vi er klar til live med jer om 5 minutter” - forløsningen på Col d’Izoard var stor.
Og så gik det ellers over stok og sten med den ene direkte gennemstilling efter den anden. Vi var vel igennem 4 gange på TV2 og TV2 News i de næste små fire timer. Vi var igennem på News kl 12:50 og der var første spørgsmål: “Hvordan går det i løbet lige nu?”
Uden internet havde jeg ikke haft mulighed for at følge med, så jeg måtte snakke udenom og fortælle, hvilket vildt bjerg det var og hvor mange turister der var på vej op på cykel. Og der snakker vi altså flere tusinder. Det var vildt at se alle de motionister der kom op i alle alle aldre og alle størrelser og naturligvis begge køn.
It's a dirty job, but somebody's gotta do it
Nu er vi så færdig med alperne, der venter en flad etape, og der har vi gjort et lille scoop. Foto-Dan og jeg skal følge de gule piger en hel dag. Altså de der kyssepiger, der kommer på podiet sammen med gule trøje. Vi glæder os og lover masser af billeder.
Check også facebook.com/nflming for daglige billedgallerier. Insta (@NFLming) for flere billeder og dagens #Tourbabe. Og Twitter (@NFLming) for tweets om touren, NFL og andre ting, der foregår inde i hovedet på mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar