Efter tre dejlige dage i England, hvor vi fik lidt af den sommer, I alle har derhjemme i Danmark lige nu, ja så er vi nu i NordFrankrig, og har har ikke set solen i 4 dage.
Vi kunne ellers godt trænge til opmuntring efter den vanvittige rejsedag, du kan læse om i min første blog her fra Touren. Vi boede på et forfærdeligt hotel i Lille, hvor værelserne var mikroskopiske og resten af hotellet var under total renovering. Interessant nok prøvede hotellet at spille kortet “vi gør det for din skyld” med et lille skilt, hvor der stod “Dear customer. We are happy to announce that we are renovating the hotel”...
Nuvel - vi skulle trods alt kun sove der, men når vi endelig har to nætter på et hotel, vil alle vi tour-sigøjnere gerne have vasket tøj. Som regel rammer vi to max. tre gange undervejs en by og et hotel, hvor vi har mere end en overnatning, så de få gange hvor vi faktisk har tid til at komme ind og få pakket kufferten ud, vil alle gerne have vasket deres bedskidte kluns.
Men meldingen fra receptionen på skønt engelsk med fransk dialekt var: “ No, ånfortunætli wi kanåt wash ze clåthez becuz of ze Tour de France...” What??? På grund af Touren? But Why??? Nå nevermind... Det var vist noget med, at de ikke kunne komme over til vaskeriet, fordi der var nogle enkelte gade lukket omkring målområdet. Tres stupide...
Krig på kniven
Fjerde etape forløb uden nævneværdige problemer, andet end at Chris Froome styrtede, og det skulle jo vise sig at være værre end først antaget. Men både det og alt muligt andet fra etapen, så jeg ikke et sekund af, for vi var på optagelse i næste dags startby.
2014 markerer 100-året for starten af 1. Verdenskrig og de 7 etaper i Nord-Frankrig følger mere eller mindre frontlinjen fra krigen. Startbyen på 5. etape - Belgiske Ypres - var måske den by i 1. Verdenskrig, der blev hårdest ramt.
I fire år, var der hver dag kampe i og omkring byen og over 650.000 mand døde på slagmarkerne i området.
Vi brugte en dag på at køre rundt til nogle af de mest markante steder og fik skruet et (hvis jeg selv skal sige det) superfedt indslag sammen om den begivenhed, der måske mere end noget andet, skabte det Europa, vi kender i dag.
Froome Fini! Vi så heller ikke ret meget af 5. etape, der til gengæld blev det vildeste drama, og set med danske øjne - succesfuld. Etapen fra Ypres til Arenberg var på forhånd frygtet af næsten alle rytterne for de 9 stykker med brosten, der lå på de sidste 70 km. Og vejret gjorde som bekendt etapen endnu sværere og skæbnesvanger for løbets største favorit.
Fra morgenen klippede vi vores indslag om 1. verdenskrig færdigt, og da min fotograf og faste partner på Touren Dan Poulsen kiggede ud af vinduet og bemærkede at det regnede kraftigt, svarede jeg med et ord: “Fedt...”
Vi kørte ud til det sidste brostenstykke og stillede op, mens regnen piskede ned. Der var overhovedet ingen tilskuere, ja lige bortset fra to fanatiske englændere, der havde slået en bivuak op og ventede på feltet, som først skulle komme forbi 4 timer senere.
Det var et van(d)vittigt underlag. Glatte brosten, og vandpøler overalt, hvor der var et mindre eller større hul ved siden af vejen. Vi gjorde klar til at gå live, da jeg i min øresnegl hører at Froome er styrtet (igen) og få sekunder efter sætter sig ind i Sky-bilen. Abandon. Ude. Færdig.
For første gang siden Bernard Hinault i 1990 måtte den forsvarende mester trække sig fra løbet. Et chok for alle. Også for de få fans, der nu var mødt op.
De to englændere lignede kæmpe spørgsmåltegn. Wiggins sorteret fra på forhånd. Cavendish udgået efter første etape. Og nu Froome ude - allerede inden feltet havde ramt brostenene. Nej, Tour de France med The Grand Departy i England, har på ingen måder været briternes kop te!
Vi kørte til målbyen omkring Arenberg og det var regnkaos. Alt sejlede. Vand og mudder overalt. Men vi skulle ned til Astana-bussen og Jakob Fuglsang. På det her tidspunkt havde jeg stadig ikke set et eneste sekund fra etapen, men lyttede med i min øresnegl, hvor jeg kunne høre Ritter, Rolf og Leth.
Selv uden billeder af en flyvende dansk Fugl, var det fedt! Han kørte etapen som sad han på sin gamle mountainbike og kunne have vundet den, hvis han ikke var tvunget til at være den loyale løjtnant, der hjalp Nibalis gule trøje i mål.
Jakob ankom som den første til bussen (den gule trøje skal altid interviewes og ofte dopingtestes i målområdet) og hilste med et mudret ansigt og kæmpe smil, da han så den samlede danske verdenspresse. Efter et hurtigt bad kom han ud med et endnu større smil, og var naturligvis lykkelig både for anden-pladsen på etapen og i det samlede klassement.
Champagne i Champagne
Vi fejrede først sejren dagen efter, da Dan og jeg havde en aftale med et champagnehus i Epernay. Ja ja, der mangler nogle streger over nogle af e’erne, men Epernay er en af de to hovedbyer i Champagne-distriktet og startby på 7. etape.
Vi fejrede først sejren dagen efter, da Dan og jeg havde en aftale med et champagnehus i Epernay. Ja ja, der mangler nogle streger over nogle af e’erne, men Epernay er en af de to hovedbyer i Champagne-distriktet og startby på 7. etape.
Vi skulle besøge huset de Venoge, som blandt andet har lavet en flaske champagne til Andy Schleck, da han to år for sent fik tildelt sejren for Tour de France 2010, hvor vinderen Alberto Contador som bekendt bøffede i den.
De serverede noget fabelagtig champagne, som jeg tror kunstneren har indtaget rigeligt af, inden han forsøgte at male Andy Schleck....
Og nu står vi så på toppen af den sidste bakke af 7. etape. En 1,3 km vej inde midt i Nancy med en stignings-procent på 7,9%. Og mens Dan sidder og klipper vores champagne-indslag færdig skriver jeg blog og gør klar til at sende live fra etapen kl 14.15.
Jo, jo sig ikke, at vi ikke kommer omkring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar