Den store finale

Russerne fik den perfekte afslutning på OL med guld, sølv og bronze i 50 km langrend for mænd. Dermed slutter de med garanti som bedste nation, når man ser på antallet af medaljer. Det må siges at være en succes for Putin og legene i Sochi, at værtslandet måske lidt overraskende napper mest metal af alle. Måske har de brugt vodka til at smøre såvel ganer som ski med.

Alligevel er det en kæmpe skuffelse, at Rusland ikke spiller med, når ishockeyfinalen skydes i gang kl 13 dansk tid. Du kan se kampen direkte på TV2, når Sverige og Canada mødes i kampen om det guld Putin helst havde set oim halsen på russiske sportsmænd.

Nu bliver det i stedet canadiere eller svenskere, der napper legenes sidste medaljer.

Her er alt det du skal vide, inden du sætter dig ned og ser kampen i eftermiddag: 
Det er de regerende verdensmestre (Sverige) mod de regerende olympiske mestre (Canada)

Ikke siden Sovjetunionen for præcis 30 år og 8 vinter-OL siden er det lykkedes en nation at gå ubesejret gennem turneringen.

Både Sverige og Canada er ubesejrede i turneringen.
Sverige med 5 ud af 5 sejre.
Canada med 5 af 5, men dog en enkelt i overtid mod Finland.

Sverige er de sidste 6 OL enten blevet nr. 5 eller har vundet guld.
Jeg garanterer at de ikke ender nr. 5 i år.

Ikke siden Sovjetunionen i OL Calgary i Canada i 1988 har en nation forsvaret sit ishockey-guld.
I eftermiddag kan Canada gøre gengæld og forsvare sit guld i Sochi i Rusland.

Sverige og Canada mødes for 17. gang ved OL
Canada har vundet 12, Sverige 3, og én er endt uafgjort

De to hold mødtes i OL-finalen i 1994, hvor Peter Forsberg afgjorde det hele på et straffeslag, der blev foreviget som frimærke. Du kan se det mål i vores optakt kl. ca. 12:55.

Fire svenske spillere på dagens hold var med, da Sverige sidst vandt OL i Torino i 2006:
Henrik Lundquist, Daniel Sedin, Niklas Kronwall og Daniel Alfredsson. Sidstnævnte spiller sit 5. OL.

Elleve canadiere var med for 4 år siden, da Canada vandt OL-guld på hejmmebane:
Roberto Luongo, Duncan Keith, Shea Weber, Drew Doughty, Patrick marleau, Ryan Getzlaf, Rick Nash, Sidney Crosby, Corey Perry, Patrice Bergeron og Jonathan Toews.

De to sidstnævnte er medlem af Triple Gold Club, som vindere af Stanley Cup, VM og OL. Klubben har kun 25 medlemmer gennem tiderne. Canadas træner Mike Babcock er faktisk også medlem.

Svenskernes unge back-komet Erik Karlsson bliver OLs topscorer, hvis han laver et point i eftermiddag.

Jonathan (nr. 42) og Jimmie Ericsson (nr. 52) kan kopiere Daniel og Henrik Sedins præstation fra OL i 2006 ved at vinde guld som brødre.

Jimmie Ericsson er desuden den eneste af samtlige spillere i finalen, der ikke spiller i NHL (spiller i Skellefteå i Sverige).

Ryan Getzlaf spillede i nr. 51 ved OL i Vancouver. Han spiller i nr. 15 i år.

Sådan. Læs det her. Husk det. Og lad være med at vise dine venner det. Nu kan du sidde og blære dig i sofaen under kampen med din imponerende paratviden om dagens to finalehold.

Og når det hele så er slut, ja så er der afslutnings-ceremoni. Den kan du også se på TV2 kl. 17.

Guld, Kronprins og fædreland

Kender du det. Du læner dig tilbage og tænker: Jeg har sgu haft en fed dag!

Sådan har jeg det lige nu, og den er ikke slut endnu. Klokken er 00:11 Sochi tid eller 21:11 i Danmark og jeg har lige en ledig stund på hotelværelset inden arbejdsdagen fortsætter kl 01:40, hvor jeg skal direkte igennem til Sochi by Night på TV2 (22:40 dansk tid). 

Husholdningsråd mod snue

Jeg har skrantet lidt i nogle dage, men har fulgt samtlige gode råd, der er i bogen. Drik masser af appelsinjuice for at få c-vitaminer, drik varm te med citron både for c-vitaminer og smørelse til halsen, sov varmt og i masser af tøj for at svede sygdommen ud og min favorit: Drik lokal medicin (læs: Vodka). OK, så jeg sidder ikke med en vodka lige nu, og jeg har drukket dem tør for rom, så ved min side står nu en stor bourbon, som gør det ud for aftenens night cap. Jeg kan ikke finde ud af om det er cool, eller man så er blevet gammel, eller på vej mod et let stadie af alkoholisme. Faktum er: Det virker. Jeg er tilbage på toppen! 

Og så er det nærmest en perfekt afslutning på en meget spændende dag, hvor jeg har talt med alt fra en hot russisk reporter til chefen for det internationale ishockeyforbund til HKH Kronprins Frederik. 

Guld eller Gulak

For første gang mens vi har været her havde jeg ikke curling på programmet i nogen form. Meget mærkeligt, så har jeg i dag ikke set Tommy Stjerne overhovedet, som jeg eller har spenderet utrolig mange timer med de sidste 14 dage. Men mon ikke jeg ser ham i morgen! 

Dagens store opgave bestod derimod i at beskrive det pres, der ligger på de russiske ishockeyspillere for at vinde guld ved disse olympiske lege. Med legene placeret i Sochi og med et Rusland, der aldrig har vundet OL-guld som selvstændig nation, hviler der et næsten umenneskeligt pres på holdet fra den russiske befolkning, den russiske presse, de 12.000 i hallen og ja selv Putin har udtalt at alt andet end guld er uacceptabelt. 

En sådan udmelding fra en af verdens mest magtfulde mænd kan også hurtigt omsættes i en one-way-ticket til Sibirien, hvis spillerne ikke lever op til forventningerne. Det kan vel nærmest siges at være Guld eller Gulak. 

Derfor interviewede jeg i dag alt fra russiske journalister til forbundsfolk til fans for at høre om dette pres og hvordan de ser på katastrofen, hvis Rusland ikke vinder guld. Du kan som sagt se, hvad der kom ud af anstrengelserne i aften (tirsdag) kl. 22:30. 

Frokost med Stanley

I min research til dagens opgave kom jeg forbi det internationale ishockey forbunds VIP-lounge og restaurant kaldet House of Hockey og helt tilfældigt løb jeg ind i Henrik Bach Nielsen fra dansk ishockey forbund og Council Member i det internationale ishockey forbund. 

Stanley Cup Trofæet 

Han inviterede mig og fotograf Thomas indenfor til frokost og det var meget værdsat. Vi har ikke spist særlig godt mens vi har været her. Det er meget hurtigt man spiser og tit sandwiches eller fastfood, når der lige er tid til det. Men Henrik inviterede på en stor lækker frokost og det var som om OL-verden stod stille i en time. Jeg fik and og mørbrad og der var et dejligt glas rødvin til. Har jeg ikke fået siden vi ankom! Og så var der dessert med en kop kaffe. Alle dårlige måltider var glemt og vi fik fyldt samtlige energidepoter op. 

Og nå ja, så stod han der. Sir Stanley. Ishockeyens største trofæ. Såvel fysisk som i overført betydning. Stanley Cup trofæet var blevet fragtet fra nord-amerika til Sochi og stod sammen med World Cup-trofæet midt i lokalet. Sportens ypperste trofæer, som masser af russere har vundet. Rent blær. Men også som en ekstra lille reminder til de russiske spillere om, at de stadig mangler OL-guldet. Jeg kunne ikke dy mig, så jeg kørte en HT (Helle Thorning) og tog en selfie. Me and Stan!  

Kronprins Frederik holder med Rusland 

Derfra gik vi ind og så kampen mellem Rusland og Norge, og selvom Russerne var ganske overlegne kunne de ikke score. Da der så endelig kom hul på bylden i 2. periode gik Bolshoy Ice Dome amok. I VIP-sektionen sad en nydelig mand med et stort smil og gråt 3 mm. fuldskæg og klappede. Hans kongelige højhed Kronprins Frederik. 

Efter kampen mødte jeg ham til et interview omkring ishockey og OL, og han havde nydt kampen meget. Selvom han jo nærmest af skandinavisk princip skal holde med Norge, indrømmede han dog, at han blev grebet af den russiske stemning i hallen og sad og heppede en smule på hjemmeholdet, og sagde også at han synes værtslandet skulle vinde eller i hvert fald altid komme i finalen til et OL. 

Breaking News

Sidst men ikke mindst fik vi en ret stor nyhed, da vi interviewede René Fasel, der er Præsident for det internationale ishockey forbund. Han fortalte, at IIHF overvejer at lægge kvalifikationskampene til OL i ishockey i august eller september. Det ville i givet fald betyde, at Danmark kunne have alle sine bedste spillere til rådighed, og ikke som i februar sidste år måtte stille med hold uden vore største stjerner fra NHL som Frans Nielsen, Mikkel Bødker og Frederik Andersen. 

Det er synd og skam, at dansk ishockey ikke er med ved OL i Sochi, men forhåbentlig kan vedtagelse af de nye regler give os en bedre chance for at kvalificere os næste gang.       

Mette, Sidney og en smadret dør!

Fotograf / Stærkmand Thomas i midten 

Jeg elsker sport. Kort og godt. 

Sport vækker noget i mig. Jeg kan godt lide at dyrke det selv og kaster mig ud i nye udfordringer, selvom jeg ikke har en kinamands chance for succes. Til gengæld træner jeg ihærdigt og målrettet på at blive bedre, og det viser sig, at det ofte lykkes. 

Men jeg elsker også at dække det. Jeg elsker at fortælle om fascinationen ved sport, intensiteten i en konkurrence, afgørelsens time, sekund, catch eller sten, og jeg elsker topatleter, der ofrer alt for deres sport, hvad enten det er de danske ikke-tæt-på-semi-professionelle curlingpiger eller det er ishockeyens mangemillionærer Sidney Crosby og Ilya Kovalchuk. 

Jeg har verdens fedeste job, for her i weekenden har jeg nemlig haft mulighed for at se dem alle spille og endda tale med dem. Men det vender jeg tilbage til lige om lidt. 

For først skal I have dagens sjove historie. Der er sagt og skrevet meget om alle de mange mærkelige ting man kommer ud for i Sochi. Prøv bare at google Sochi Problems eller gå på twitter og søg efter #SochiProblems. Det vælter frem med sjove billeder og historier fra ufærdige bygninger til hovsa-løsninger. Det har været en historie lang tid før OL, og det vil være en historie både under og efter. Når det så er sagt, så er det ikke så slemt, og ikke noget der har forstyrret vores arbejdsrytme. Lige indtil i dag! 

Min fotograf Thomas Thoning og jeg begyndte dagen med at lave optagelser til et indslag om Sidney Crosby, hvorefter vi kørte over til curling-hallen for at stille studiet op til Danmarks kamp mod Korea. Jeg gik i pressecentret for at hente de sidste nye informationer, og Thomas ringer til mig og fortæller at døren til studiet er låst. Jeg lover at fikse det, og får fat i en hjælper i hallen. Hun er meget behjælpelig og vi går hen til en anden hjælper. De taler lidt russisk sammen, og den første kigger på mig og siger: “Wi wil solf your prochblem” - fedt, tænker jeg og går fortrøstningsfuld op på 4. sal, hvor vores studie ligger. Tiden går og der kommer ingen hjælp. 

Key? No, wi dånt haf key...  

Vi skal på 13:55 lokal-tid (10:55 i DK). Klokken er 13:40 og vi står stadig foran en låst dør. En security-vagt kommer hen og jeg tror det er ham, der er kommet for hjælpe. Gæt igen. Han ryster bare på hovedet. Der kommer en mere hen. Han kan heller ikke hjælpe. Og ingen ved, hvem der har en nøgle. Der kommer et par hal-ansatte. De taler russisk sammen, og vi håber der sker noget. Men pludselig er de alle væk. Og døren er stadig låst. Klokken er 13:45. Fotograf Thomas har åbenbart en fortid som stærk-mand i et cirkus eller har låst sig selv ude mange gange, for han begynder at rykke i døren som en gorilla i bur. 

Hele væggen begynder at give sig. Vores curling-ekspert Tommy Stjerne prøver at stoppe ham, men det er for sent. KNARKSSJJJ - Thomas river døren ud af karmen og vupti vi er inde. En af vagterne kommer forbi. Han smiler bare og trækker på skuldrene. Det er åbenbart sådan man gør i Rusland. Klokken er 13:51. 

Vi får sat op og fire minutter senere kan jeg byde seerne velkommen til de danske curling-kvinders 8. kamp ved OL. En kamp de vandt i overlegen stil og dermed stadig har en teoretisk chance for at komme i semifinalen. Fed sport - curling - at man kan tabe de fem første kampe, ligne nogen der ikke burde være til OL og heller ikke havde lyst til det, og så pludselig være en sejr og lidt hjælp fra en playoff-kamp. 

Efter kampen fortsatte Thomas og jeg vores optagelser til Crosby-indslaget og det kom der faktisk en ret sjov sag ud af, som du kan se på TV2 søndag kl. 23:00.  

Canada - Finland i Bolshoy Icedome

Her til aften (lokal tid) har jeg så været til ishockey. Mega-fed kamp mellem Canada og Finland, der endte med overtid og canadisk sejr, men mere vigtigt så gik begge nationer direkte videre til kvartfinalerne. 

Efter kampen gik Thomas over i interview-området - den såkaldte mixed zone, som du ofte hører omtalt i TV - og spillerne kom styrtende forbi. Men de er super cool de højt-betalte drenge fra Canada. Jeg stak en hånd ud da Matt Dushene kom forbi. Han stoppede op som det mest naturlige i verden og svarede på TV2 Denmarks spørgsmål. Det samme gjorde to-måls skytten Drew Doughty. John Tavares stoppe op og gav et par gode svar og sagde at han synes Danmark burde have været med ved OL. Jo, jo - de er flinke, samarbejdsvillige, professionelle og ved præcis hvad der skal siges. 

Og så kom han. Sidney Crosby. Jeg havde fået opgaven hjemmefra, at jeg skulle gå benhårdt efter ham. Han stoppede op et par båse fra os. Men vi fik lov at gå hen og rulle med på interviewet. Og så stillede vi selv to spørgsmål. Han var prof og svarede eftertænksomt. Ikke noget jap eller korte jeg-skal-videre-svar. Supercool fyr og bevidst om samarbejdet mellem atleter og presse. Hey, fodboldspillere - læser I med?

Mette de Neergaard

Fredag interviewede jeg de russiske superstjerner Ilya Kovalchuk og Pavel Datsyuk (det var i øvrigt de to, der i går eftermiddags skød og brændte de afgørende straffeslag mod USA). Og i dag havde jeg den danske curling-reserve Mette de Neergaard med i studiet. 

Fælles for dem alle: Passion for deres sport og æren ved at repræsentere deres land!     

Curling-bjørn og Putins mindesmærke

Jeg må indrømme. Der er megafedt i Sochi.

Medals Plaza i midten med de 6 arenaer omkring sig

Når man ser bort fra alle de mærkelige småting vi hele tiden ser og støder på (se billeder i blog fra i går), så er Putins OL virkelig livet op de sidste par dage. 

Altså jeg kan ikke sige noget om selve Sochi by eller om havet eller om bjergene, men OL-byen eller The Olympic Park som den hedder på ny-russisk er imponerende. 

Der har været kritiske røster fremme i løbet af de første dage omkring manglende gæster og manglende stemning. 

Men det er i den grad blevet gjort til skamme de sidste par dage. 

Medaljepladsen og de seks haller
Medals Plaza hedder den centrale plads i midten af det hele med 6 splinternye arenaer fordelt udenom. 

Selvfølgelig det olympiske stadion, som kun bliver brugt til åbning og afslutning af legene, men i fremtiden skal agere fodboldstadion og i 2018 skal være VM-stadion. 

Shhhh

Curling-hallen, som jeg har tilbragt en hel del tid i er det mindste af de 6 stadion og holder kun 3000 tilskuere. Der har været flot besøgt til mange af kampene og både masser af tilskuere og masser af larm, når russerne har indtaget isen. 

Det er meget sjovt, at mange af russerne ikke helt har styr på reglerne eller den pli, som de andre mere etablerede curling-børn forventer af publikum. De hujer og jubler - lige indtil storskærmen skriver Shhhhh på engelsk og efterfølgende Tccccc på russisk. Den russiske curling-bjørn er vågnet fra sit hi.  

Så er der den aflange skøjtearena, der bliver brugt til hurtigløb på skøjter og efter legene flyttes til en anden by og bygges om til en cykelbane. Der var jeg inde og se hollandske Sven Kramer sikre sig den første af flere mulige guldmedaljer. 

The Iceberg - med morgendagens progran

Den lille skøjtearena - The Iceberg - er et imponerende bygningsværk (det er de såmænd allesammen, når man ser bort fra diverse skavanker). 

Den er proppet til bristepunktet hver gang, der er kunstskøjteløb og euforien er til ikke til at tage fejl, når russerne vinder medaljer i en af deres yndlingsdiscipliner. 

Hallen bliver også brugt til hurtigløb på skøjter på kortbane, som er en af de mest vilde, hurtige og underholdene sportsgrene overhovedet. 

Siden af den store blå hal fungerer som en kæmpe skærm med masser af lys, lyd, information, reklamer og musik. Det virker banalt, men er virkelig sejt lavet.   

Den store hal og den lille puck 
Der er bygget to ishockeyhaller, hvor damernes turnering er i fuld gang og hvor herrenes gik i gang i går. Den lille hal kaldes Shayba, der på russisk betyder puck, og er formet som en ishockeypuck. Den holder 8000 tilskuere og bliver efter legene også flyttet til en anden by. 

Stillingen bliver vist på taget

Sidst men ikke mindst er der Bolshoy Ice Dome. Bolshoy betyder stor - og denne arena er i sandhed stor. Ikke kun fysisk, men også som oplevelse. 

I aftes efter vi var færdige med curling, hvor de danske herrer slog Sverige, gik vi over for at se svenskernes åbningskamp i ishockeyturneringen mod Tjekkiet. Allerede inden vi kom ind i dette mesterværk stod jeg med åben mund og sugede indtryk til mig. Taget på hallen er strøet til med lysdioder, som kan lyse i diverse farver og lave taget om til en gigantisk storskærm. 

OK, det er ikke HD eller noget der kan hamle op Jerry Jones‘ blærerøvsskærm i Dallas, men det kan alligevel nogle tricks det russiske tag. I aftes var det lyst op i et svensk flag og et tjekkisk flag og stillingen 2-4, så resten af The Olympic Park kan se hvem der spiller og stillingen i den igangværende hockeykamp i Bolshoy.

I dag var så jeg inde og se anden periode af kampen mellem Rusland og Slovenien, og så kan stemningen i curlinghallen godt pakke sammen. 12.000 ellevilde russere hyldede deres helte og såvel de mest kendte som rigeste atleter, der overhovedet er med ved OL. Ovechkin, Malkin, Kovalchuk m.fl. tjener hver især det samme som alle de 10 danske deltagere til sammen gange en 15-20 stykker (eller mere).   

Putins mindesmærke 
Bolshoyhallen er Putins mindesmærke. Placeret højt oppe på en kunstig bakke ligger den majestætisk med udsigt over OL-Parken til den ene side og Sortehavet til den anden. Ishockey er russernes paradesport ved disse lege og alt er lagt an til russisk OL-guld foran et euforisk publikum. 

Hvis eventyret i Bolshoy skal gå over i historien, vil det naturligvis være med en sejr over USA i finalen. En revance for ishockeyhistoriens mest berømte kamp, da Sovjet i 1980 tabte til USA ved OL i Lake Placid.   

Med den olympiske ishockeyturnering i gang er der også kommet mange flere besøgende i den olympiske park, og forleden var jeg til medaljeceremoni på Medals Plaza. Der var  masser af mennesker og jeg talte med en amerikaner med en hel del OL på bagen, der bare sagde: “Very impressive”  

#SochiProblems eller ej. OL i Sochi er very impressive!

PS Vi tabte tre curlingkampe i dag. Alle tre unødvendigt...!!! Vi skal hæve vores bundniveau på begge mandskaber, hvis vi gerne vil prøve at stå på Medals Plaza!

Billeder fra første uge i Sochi

Sent hjemme efter en lang dag i curlinghallen efterfulgt af vores første ishockeykamp her ved OL. Sverige mødte Tjekkiet og jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over Bolshoi Arenaen, som er den store ishockeyhal hernede.

Bolshoi Arenaen

Det er et sandt mesterværk. Vi har hver dag set, hvordan taget på hallen er blevet omdannet til en 16.000 tommers skærm af et hav af lysdioder. 

Der har kørt forskellige lysshow og endda reklamer på taget, og i aftes da vi gik over til hallen var den oplyst med et svensk og tjekkisk flag og stillingen 2-4.

Så kan hele OL-byen se, hvad stillingen er i Bolshoi (der i øvrigt betyder stor, som kendt fra Bolshoi operaen).

Vi var først hjemme over midnat, så denne blog bliver et potpourri af billeder fra vores første uge her i Sochi.

Russisk er nemt...

Smør hedder Macho

Konebyt for 250 rubler

Gæt et navn...

Velkommen til Sochi - vi er næsten færdige...

Allerførste indtryk i lufthavnen

Har fået et handicap-værelse. Hentydning?  

Interessante sanitetsforhold

Den olympiske Flamme

Flammen og Springvandet

Fyrværkeri til åbningsceremoni

Flere billeder følger...


   

The American Way

Jeg havde planlagt at skrive dette indlæg inden Shaun White kiksede i halfpipe-finalen, fordi jeg uanset om han vandt en medalje eller ej, synes denne historie og måden at gribe tingene an på, skal fortælles. 

Der er en grund til, at de amerikanske freestyle skiløbere og snowboardere har haft så meget succes ved legene indtil videre og også har flere medalje-favoritter i de kommende dages konkurrencer. 

Amerikanerne griber nemlig tingene an på en ultrafed, meget progressiv og professionel måde. 

Det hele starter faktisk for 20 år siden. Freestyle-ski og snowboard er ikke noget nogen rigtig interesserer sig for i TV-sammenhæng. Det er unge hippier, der kører i hængerøvsbukser, slæber deres ski eller bræt henad sneen og ikke hører hjemme i den normale skiverden.

Men hvordan populariserer man en sport. Der er en vej, der er hurtigere end noget andet: Fjernsyn! 

Og hvis fjernsyn ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til fjernsyn. Så det amerikanske freestyleforbund begyndte at betale for at komme i TV. De gav ganske enkelt TV-stationer penge for TV-tid. Den største aftale blev indgået med TV-stationen NBC, der også dækker OL i Sochi meget talstærkt. Mellem 3 og 4 millioner dollars (17-22 millioner kr.) har forbundet givet til NBC hvert år de sidste 15-16 år. 

Resultat 1: Freestyle og snowboard er eksploderet i popularitet

Resultat 2: Freestyle og snowboard er kommet på det olympiske program

Resultat 3: De amerikanske freestyle-skiløbere og snowboardere er blandt verdens bedste

Resultat 4: Fra næste år betaler NBC freestyle-forbundet - og ikke omvendt!  

Men det er ikke kun udbredelsen de har styr på. Måden de forbereder sig til OL er også ret unik. I hvert fald set med danske øjne. 

Da OL i 2007 blev tildelt til Rusland og Sochi besluttede det amerikanske freestyleforbund, at de ville tage over og kigge på forholdene. De ventede ikke til 2009 eller 10 eller 11. De tog over i september 2007. En måned efter Sochi blev udvalgt som værtsby. 

Konklusionen på turen var, at det ville blive problematisk med de mange nybyggede hoteller og forbundet gik straks i gang med at lede efter et privat hotel. Vi snakker altså stadig tilbage i 2007! 

Det tog et par år!!! Og 25-30 ture for organisationsgruppen at få det hele på plads. Til gengæld bor de amerikanske løbere så også noget bedre end alle deres konkurrenter. De har et hotel tæt på det olympiske bjerg, hvor alt var på plads i forvejen og hvor alt fungerer. 

Som om det ikke var nok, så har de også selv taget 4 kokke med. Erfaringerne fra tidligere store begivenheder og OL har vist, at noget af det vigtigste for de udøvende er ordentlig ernæring. De fire kokke sørger for alle indkøb og får de nødvendige ting fragtet til Sochi som ikke kan fåes her. 

De laver mad til alle 94 atleter, som amerikanerne har med ved disse lege, og sørger for at såvel indtagelse af føde som væske sættes i system, så de udøvende ikke skal tænke over den del af opholdet, ernæringsmæssigt ikke mangler noget, men til gengæld er top-tunet til at yde optimalt.    

Sidst men ikke mindst har sporten (som al anden amerikansk sport) forstået vigtigheden af samarbejdet med pressen. De er ikke blot meget åbne, men sørger for at få historier ud om deltagerne ved dette OL og tilbyder interviews med deres største stjerner. 

Således fik jeg mulighed for at tale med David Wise og Angeli Van Laanen forleden dag, selvom jeg i amerikansk sammenhæng kommer fra et lille land og en lille tv-station. 

  

Alle de amerikanske atleter har fået medietræning og er både velformulerede, snakkesalige, smilende og imødekommende. Det gælder også for David og Angeli, der fortalte om deres oplevelse af legene indtil videre og velvilligt stillede op til et interview med TV2 Denmark. 

Du kan se de to interviews, når vi på TV2 viser halfpipe-ski senere på ugen. Og lur mig om der ikke venter et par medaljer mere til de velforberedte amerikanerne i de nye olympiske discipliner. 

Og så ikke et ord om de danske curling-kvinder, der i dag tabte begge deres kampe ved OL, og nu har har 0 sejre i tre forsøg. Det bliver næppe til medaljer i denne omgang. Men lad os da bare håbe på, at The Elming Curse også gælder i Rusland.

Mvh

OL-ming

Historien om, hvordan Skipper Rasmus fik en ny sten!

Vi har vel alle set curling på tv. Men i dag har jeg set min første curling-kamp live. Og så endda 3 af dem. Eller det vil sige 12 for der bliver spillet på fire baner samtidigt. Og jeg må sige - det var både sjovt, informativt og ikke mindst utrolig spændende

Kl. 5:55 dansk tid stod vi klar i boksen til at byde seerne velkommen indenfor i curlinghallen, men det var lige ved at vi ikke nåede på plads. 

De fleste morgener er vi gået fra hotellet til hallen - en gåtur på ca 30 minutter. Men i morges skulle vi have en masse udstyr i form af kameraer og stativer med, så vi tog en af de biler vi har til rådighed her. Jeg sad bag rattet og havde curlingekspert Tommy Stjerne, fotograf Thomas Thoning og produktionsleder Maria Skou med.  

Checkpoint Farlig 

Det gik superfint, vi kom hen til checkpointet, og jeg rullede vinduet ned. “Stadaniplot Prvivskaja” eller noget i den retning sagde den meget bidsk udseende vagt. Jeg kiggede lift forvirret på ham og han gentog ordene. Det blev vi ikke meget klogere af. Med fingerpeg og flere russiske gloser fik han gennet de andre i bilen ud, og de skulle gå igennem sikkerhedstjekket. 

Alt imens blev bilen checket overalt. Spejle blev kørt ind under bilen. En anden russer kravlede ind på bagsædet. Jeg blev gennet ud og kropsvisiteret. Kølerhjelmen blev åbnet. Alt sammen fint nok. Så åbnede jeg til bagagerummet. Så var der ballade. Der lå vores kameraer, stativer, tasker og et vattæppe i en plastikpose. Alt det man kan sætte sammen til en stor vatbombe - eller noget. 

I hvert fald stod himmel og helvede i ét. Der blev talt meget højt og peget og jeg måtte så i gang med at tømme bilen og bære tingene over til sikkerhedstjek. De andre tre var kommet igennem sikkerhedskontrollen og ville hjælpe med at flytte tingene, men de måtte ikke gå de 4 meter hen til bilen. De skulle i stedet tilbage ud igennem kontrollen og så hen til bilen for at hjælpe. 

Vi fik langt om længe det hele igennem og til sidst sad vi igen i bilen på vej mod curlinghallen. Det havde ca. taget 30 minutter. Vi kunne lige så godt være gået. Men ret skal være ret. Det var vores fejl. Vi var ikke klar over proceduren og det var lige ved at vi ikke nåede op i boksen i tide.  

Den første istid

Første dag i kamp for de danske curling-spillere var en blandet fornøjelse. De danske herrer åbnede turneringen kl. 6:05 dansk tid mod Kina i en kamp alle vidste vi burde vinde. 

Desværre gik det ikke helt som forventet og efter en famlende dansk start var vi hurtigt bagud 3-0. Drengene kom tilbage men fik aldrig helt fat, og det endte med med et nederlag på 7-4 til Kina. 

Kvinderne gik det næsten magen til. De spillede kl. 11 dansk tid mod værtsnationen Rusland og fik også en skidt start. De kom hurtigt bagud 4-1, men fik kæmpet sig flot tilbage til 4-4. Og bedst som man troede at nu var de med i kampen, så spillede de en skidt ende og det hele endte med et nederlag på 7-4. Præcis som herrerne. 

Stjerne-træf

Kl. 19 Sochi tid (16 i Danmark) skulle herrerne så på isen igen. Også de skulle møde værtnationen og de fik en katastrofal start. Vi kom hurtigt bagud 2-0 efter første ende, og i anden lå russerne med 3 sten i huset. Skipper Rasmus Stjerne skulle spille en simpel sidste sten ind, som ville give Danmark et point. Han kiksede totalt. Stenen var sat alt for kort. Og bum - to ender spillet og vi var bagud 5-0.  

Rasmus Stjerne

Den store isterning - som curlinghallen i Sochi hedder - kogte og russerne hujede og viftede med flag, så man skulle tro det var OL-finalen. Men stille og roligt gik Gazprom af ballonen. Det danske hold fik kæmpet sig tilbage. Først reducering til 5-2, så 6-5 og pludselig førte Danmark 10-9 inden 10. ende. Russerne fik det forventede ene point og dermed skulle kampen i forlænget spilletid eller ekstra ende(r), som det hedder i is-og-sten-og-kost-terminologi. 

Her spillede danskerne supersolidt og russerne kiksede totalt. Der var tavst i hallen som var det Lenins begravelse. Dansk sejr 11-10 og vi lever stadig i turneringen. 

Troels Harry

Efter kampen fik vi at vide, at skipper Rasmus Stjerne ikke havde været tilfreds med sten nr. 8 på banen og det var derfor han kiksede sit forholdvis nemme indlæg i 2. ende. Så han byttede sten med den danske 1er (ham der spiller først) Troels Harry og pludselig gik det meget bedre. Troels havde ingen problemer med at lave de åbninger han blev bedt om, og Rasmus så ud til at stole mere på sig selv og hans nye sten! 

Mikkel Adrup Poulsen 

Når Mikkel Adrup Poulsen (den danske 2er) så samtidig var banens bedste, og virkede som om han har fået fuldstændig check på is, sten og fart, så var det alt i alt en meget positiv udgang på en dag, der startede skidt.   

Drengetur og damer på is

Tirsdag har drengene fri og har planlagt en tur op i bjergene, hvor de skal se snowboard og og så se den danske skiløber Christoffer Faarup løbe sit træningsløb til Super-G. 

Kvinderne skal spille to kampe i morgen. Vi åbner isballet på TV2 kl 05:55 dansk tid med kampen mod Schweiz og senere står den endnu en svær opgave, når Skotland (eller i OL-sammenhæng Storbritannien) er modstanderen i den sene kamp. 

PS Det er ikke så fedt at have en sten i skoen, hvis man spiller curling...

Ti ting du ikke vidste om curling

Nu er det lige før, at det går løs for de to danske curlinghold. Både herrerne og damerne skal i aktion mandag. Herrerne åbner ballet kl. 5:55 dansk tid, mens kvinderne får deres OL-debut kl. 11 dansk tid. Førstnævnte kan ses på hele Danmarks TV2, mens den anden kører på en inferiør konkurrerende kanal.

Jeg har brugt tiden her i Sochi på at sætte mig godt og grundigt ind i curling og har været på direkte TV hjem til TV2, Zulu og News et hav af gange med curlingekspert Tommy Stjerne (vidste du i øvrigt, at han er den tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjernes bror?). Hver gang har Tommy sagt noget som den ikke-curling-kyndige (læs: mig og dig) næppe forstår. 

Så jeg har lavet lidt research, der skal hjælpe dig til at forstå sporten bedre, når du sidder derhjemme. 

Velkommen tll “Ti ting du ikke vidste om curling”

1. En kost er ikke en kost
Kosten har godt nok et kosteskaft, men hovedet har ikke meget med en normal kost at gøre. I stedet for hår har en curlingkost fået påsat en skumgummipude betrukket med bævernylon.

Når der fejes varmer man isen op og nedsætter dermed friktionsmodstanden, hvilket får stenen til at glide længere. For at varmen fra kosten skal glide ned i isen og ikke op i luften er hovedet beklædt med sølvpapir, så al varme der stiger op sendes ned igen og dermed får fejerne den maksimale effekt ud af deres anstrengelser.  

2. Og kulørte lamper...
 Stenen er lavet af granit. Har et håndtag og vejer ca 20 kilo. Så langt er de fleste med. Men vidste du, at nutidens sten er højteknologiske med indbyggede magneter og kulørte lamper.

Magneten reagerer på, om stenen bliver sluppet i tide. Spilleren, der sætter stenen (det hedder det) skal slippe den inden den første røde linje på banen. Hvis stenen er sluppet i tide tændes en lille grøn lampe. Hvis stenen er sluppet for sent tændes en lille rød lampe. Hvis fejerne ser, at den røde lampe er tændt, skal de selv tage stenen ud af spil, inden den rammer nogle af de andre sten.

Og så bonusinfo: Hvis lamperne blinker skiftevist er stenen ved at løbe tør for batteri!

3. Tapemåtten
Det er meget vigtigt at isen er så reel som muligt.
Det betyder selvfølgelig at den skal være frosset så ensartet som muligt over det hele og ikke må hælde den ene eller den anden vej.

Fremmedelementer som små stykker papir, jord eller tøjfryns kan have stor indvirkning på hvordan stenen bevæger sig, og derfor er det vigtigt at der ikke kommer sådanne på isen.

Inden spillere, trænere, fotografer, officials mm. går på isen skal de derfor træde på en stor tapemåtte, der fjerner diverse uønskede materialer. Trickery, trickery...

4. En ordentlig sæk
Alle kampe indledes med en indmarch, hvor holdene kommer gående ind anført af et skotsk sækkepibeorkester, der spiller melodien Skotland The Brave (som du helt sikkert kender).

Spillet blev opfundet i Skotlland og som en hyldest til spillets oprindelsesland bliver samtlige kampe ved EM, VM og OL åbnet med toner fra sækkepiber.

Tommy stod og rockede med i vores kommentatorboks i aftes, da indmarchen blev øvet. Det er STORT i curlingkredse!

5. Nu stopper du..

På kosten er der monteret et stopur. Det er et speciallavet stopur, hvor holdet kan måle tid mellem forskellige afstande på banen.

En normal tid fra den første røde linje til bulls eye i den store cirkel er 23 sekunder.

Banerne her i Sochi er på 24-25 sekunder og altså langsommere, ik...?. WRONG Elming... De er hurtigere... Meget forvirrende. Men det har noget at gøre med, at man skal sætte stenene langsommere, fordi de glider bedre og isen er altså hurtigere.

6. En reservetjans
Et curlinghold har fire curlere med på banen, men består af 5 spillere (og selvfølgelig en træner mm.). Den femte spiller har forskellige opgaver. F.eks. at teste sten sammen med træneren.

Når de fire startere har overstået deres træning eller kamp, går reserven sammen med træneren ud og træner sten til den næste dags kamp. Holdet ved på forhånd, hvilken bane de skal spille på og hvilken farve sten de skal spille med. Så afprøver reserven alle stenene og ser om de opfører sig forskelligt.

Hver sten har et nummer og så tages der noter. Rød Sten 3 har så og så meget curl. Rød Sten 6 er så og så hurtig. Jo, jo det er videnskab det her.

7. Nul point er bedre end et
Øhhh what... Min barnelærdom fra Boule eller Boccia siger mig, at det gælder om at komme tættest på den lille kugle (eller i curling midten) med så mange af de store kugler som muligt (sten i curling).

Men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis man selv har sidste sten og der ikke ligger nogen sten i huset (de tre cirkler, hvor der kan scores point), så sender man den sidste sten gennem huset i stedet for at tage det nemme point, der ligger lige til højreskøjten.

Hvorfor? Fordi man bevarer retten til sidste sten, hvis en “ende” slutter uden scoring. Kort fortalt gælder det om at kunne tage point fra modstanderne, når de har sidste sten, eller kun lade dem få et point og derved selv få retten til sidste sten i næste ende.

Ligger man til kun at kunne score ét point i en ende, hvor man selv har sidste sten, spiller man den igennem og håber på, at man i næste ende selv kan score to eller flere point.

8. Varm på is
Isen i Sochi ligger ovenpå et betongulv, der kan nedkøles. Først er gulvet blevet nedkølet til minus 6 grader, hvorefter der er blevet lagt is ovenpå. Præcis lige som i ishockey, så bliver isen slidt og der skal laves ny is for at stenene kan glide så rent som muligt.

Til dette formål bruges en mini-udgave af den store ismaskine fra ishockey, som kaldes for Ice-Boss eller Ice-King afhængig af mærket. Isen er ikke flad, som man skulle tro, men består derimod af en masse hårdtfrosne bobler, der minder meget om helt fint bobleplast.

Når der så skal laves ny is, sprøjter de 60 grader varmt vand på i helt, helt fine dråber. Dermed fryser dråberne langsommere og finere end hvis vandet var iskoldt. Kom ikke og sig du ikke lærer noget i dag...

9. Finalesten
Da de danske damer var færdige med at træne i dag, talte de meget om at især de gule sten på Bane B opførte sig anderledes end stenene på de tre andre baner.

Som forklaret i Punkt 6, så tager holdene noter omkring de forskellige stens beskaffenhed, så de ved præcis hvordan en given bane/farve/nummer-sten skal spilles.

Undervejs i turneringen kan spillerne opleve, at de får favoritsten, og når de så kommer til semifinale og finale kan de udvælge, hvilke sten de vil benytte. 

Eksempelvis får Danmark måske de røde sten i en finale og må så vælge frit fra alle baner, måske sten 1 fra Bane A, ingen fra bane B, Alle sten fra Bane C, og sten 2,5 og 6 fra bane D. Pænt nørdet ik...?

10. Sten dikterer curlingmoden
Hvem fanden er Sten? Når de danske spillere går på isen er de altid ens klædt. Det lyder vel egentlig meget naturligt. Det er man også i alle andre sportsgrene. Men i f.eks fodbold dikteres landsholdets spilledragter af modstandernes farver, og af om man spiller ude eller hjemme.

I OL er der ingen hjemmebane, så hvem er det, der bestemmer hvilke farver de danske spillere skal tage på? Er det Skipperen? Er det sportschefen? Er det tøjsponsoren? Nej, det er stenfarven. Hvis Danmark spiller med lyse sten, så har de mørke trøjer på og hvis Danmark spiller med mørke sten, så har de lyse trøjer på!

Og Norge. Ja de spiller bare i sjove hatte og grimme knickers...

Værsgo - Ti ting du ikke vidste om curling!

Guld, vodka og Visa

Det er nogle lange dage vi holder os, og derfor vil jeg også forsøge at gøre denne blog kort(ere).

Lange dage måske. Men sikke oplevelser. Jeg så i dag min første olympiske rekord, da hollandske Sven Kramer levede op til en hel nations forventninger og krav, da han i overlegen stil vandt guld i 5000 meter speedskating. Det var i det hele taget en kæmpe hollandsk triumf, da de tog legenes første triple med guld, sølv og bronze i disciplinen. 

Kramer vs alle de andre

Det var ellers lige ved, at det ikke lykkedes os at se Sven Kramers historiske løb. Efter pressekonference med de to danske curlingslandshold (mere om det længere nede) gik curlingekspert Tommy Stjerne og jeg over til speedskatinghallen og kom ind midt i en pause, hvor 10 af løberne havde været på isen. 

Vi fandt en plads og jeg kunne se på min Sochi Results app (hent den!!!) at der var tre heat (eller hvad man nu kalder det i spedskating mano-a-mano terminologi), inden Sven Kramer skulle på banen. 

Kl. præcis 15:29 skulle Tommy og jeg på direkte hjem til Danmark fra curling-hallen, der ligger lige ved siden, men alligevel ca. 5 minutters gang, og jeg regnede mig frem til, at vi måske lige kunne nå at se Kramers heat, inden vi så skulle løbe over til “Isterningen” som Curlinghallen hedder. 

To russere løb hver sit heat og satte fantomtider med kun 32 hundrededele mellem sig. Et og to, og presset var på Kramer. Men nej, nej, nej - ny pause og ismaskinen på banen. Vi kunne ikke nå, at se ham. Skuffede rejset vi os og gik over til vores fotograf Thomas Thoning, der havde sat alt klar i kommentatorboksen. 

Inden vi skulle på direkte, gik det op for mig, at grunden til at det var præcis kl. 15:29 vi skulle på, var fordi det var i pausen af speedskating-finalen. Vi kom igennem til TV2 og fortalte om curling-holdene og den første dag på is, og så snart vi var færdige, flåede vi ørebøfferne ud og løb tilbage til speedskating-arenaen. Sven stod klar. Skuddet lød. Vi var der. Vi var nået tilbage i tide. De hollandske tilskuere sad på kanten af deres sæder. Hallen var plastret til i orange. Det ene hjørne mindede faktisk om hollændersvinget på Alpe d’Huez. Hver gang en mellemtid kom på tavlen og Kramer havde øget til russerne udbrød der jubel, som kun blev højere og højere for hvert skøjtetag. 

6:10:76 senere var Sven Kramer historisk. Olympisk rekord og en sikker guldmedalje, næsten 5 sekunder foran nr. 2. Fed oplevelse! 

Vinter-OL i solskin
Tre medaljer til Holland i dag i samme disciplin. Det er med garanti mere end vi får overhovedet. Men vi kan da håbe på to. Set med danske øjne var der tre store begivenheder i dag. Den første træning for curlingdamerne i morges. Pressemøde i OL-byen med begge curlinghold. Og så herrernes første træning. 

Pigerne var superglade efter deres første tur på isen og jeg talte med dem alle fem bagefter. Super-søde hele banden og så klar på at forsvare de danske farver. Jeg håber de gemmer på noget rå power, viljestyrke og vindermentalitet inde bag de smilende ansigter. Lene, Maria, Helle, Jeanne og Mette skal nok blive household-names de næste 14 dage i Danmark.   

Så var der pressemøde. Og selvom det her er vinter-OL, så foregik det udendørs i bagende sol. Jeg fik mulighed for at tale med alle drengene og såvel Lars Wilandt som Mikkel Arup synes det var ret sjovt, at jeg spurgte Rasmus Stjerne om han var kommet sig over skuffelsen i søndags, hvor hans NFL-yndlingshold Denver Broncos tabte stort til deres (Seattle Seahawks) i Super Bowl.    

Senere på eftermiddagen så vi så deres første træning, og selv for mit utrænede øje så de skarpe ud. Stenene blev sat milimeterpræcist og lagt nøjagtig, der hvor Skipper Rasmus ønskede det. Det tegner godt for de fem drenge, der hvis de kan håndtere nerverne, skal kunne spille med om medaljer. Rasmus, Mikkel, Johnny, Troels og Lars skal også nok komme på alles læber under dette OL. 

Vodka

Varme tidligere på dagen blev afløst af bidende kulde, så snart solen gik ned. Men Tommy og jeg skulle på tre gange mere direkte til Danmark i løbet af aftenen. Alle tre gange fra den centrale medaljeplads midt i den olympiske Park, kaldet Medals Plaza. Det var koldt. Røvkoldt. Så da vi havde været på første gang foreslog jeg, at vi gik over for at få en kop kaffe og en lille en til at få varmen på. 

Tommy, jeg og vores fotograf Thomas gik ind på en restaurant, vi havde spottet et par gange, som så meget lækker ud. Der kunne man helt sikkert få en rom. Vi gik i baren og jeg bestilte tre kopper kaffe og tre rom.

Han kiggede mærkeligt på mig. Jeg sagde igen "Three rum please". Han kiggede på mig og pegede op på hylden og sagde de ord, der lige så godt kunne være taget ud af filmen The Three Amigos - "Wi dånt haf rum. Wi ånly haf Vudka..." OK, tre vodka så. Og ja tak, bare giv os de små. Vi skal jo på arbejde lige om lidt igen...

Det var min tur til at give, så jeg stak ham mit MasterCard. Igen kiggede han mærkeligt på mig, og sagde så: "Wi ånly tæk Visa..." - selvfølgelig. Hvor er jeg dum. Visa er storsponsor for OL og er det eneste gangbare kort indenfor hegnene. Hællo Russia. Wælkåm tu Market Economi.

    

A Story of Ice and Fire

Wauw sikke en dag. 

Jeg har lært noget nyt, jeg har set Putin lave sne og jeg har fået en ny flamme! 

Dagen begyndte med en morgen-live. Det lyder meget bedre end det er!!! 

Kort fortalt er det en direkte gennemstilling fra Sochi til et studie i Danmark. Det kan være et sportsstudie eller nyhedsstudie i Odense eller måske News i København. I morges stod jeg klar kl. 6:15 dansk tid og var igennem på News. Her skulle jeg forklare lidt om sikkerhedsforanstaltningerne og de danske chancer i curling. Jo, jo man kommer vidt omkring som Vild med dans-vært...

Endnu en laaaaang gåtur!
Dernæst en hurtig morgenmad inden turen gik over i pressecentret. Efter et par lange - for lange - gåture i går og i forgårs havde jeg fundet ud af, hvad der var den hurtigste vej fra vores hotel til pressecentret. 

Så jeg gik frisk og frejdigt og fulgte min nøje planlagte rute, indtil jeg kom til en port, der ikke var låst i går... Doohhhh. 

Jeg kiggede mig omkring og spejdede efter hjælp, men der var ingen i nærheden. Så jeg måtte vende om og gå tilbage til den lange bro, der fører fra OL-tivoli-byen og over på selve OL-pladsen. Eneste problem er, at den bro også går henover vejen, der fører til pressecentret. Så jeg gik og gik og gik... og præcis som de foregående dage endte det med 45 minutters gang. En dejlig start på morgenen!  

Jeg kom endelig over i Mediecentret og løb nærmest direkte ind i det amerikanske freestyle skihold. Jeg fik lynhurtigt sat et interview op med den mandlige og kvindelige favorit i halfpipe skiiing, der er en ny disciplin ved legene i Sochi. 

I alt er der 12 nye discipliner og der skal uddeles i alt 98 sæt medaljer. Flest nogensinde. Hvis du er skiløber og især hvis du er til funparks og tricks så hold øje med David Wise og Angeli Van Laanen. David skal kæmpe med om guldet, mens Angeli skal kæmpe lidt for at komme på podiet, men godt kan overraske og nappe den øverste plads. Vi viser konkurrencerne på TV2 i næste uge.

Hvad er Hollands næststørste sport? 

Første planlagte opgave på dagen var et mini-portræt af den hollandske speedskating-konge Sven Kramer. Kan du huske historien fra OL i Vancouver, hvor han var sikker på guldmedaljen i 10.000 meter, men blev diskvalificeret for at skifte bane en gang for meget. Holland var i chok og Kramer gravede sig ned i et år på en tulipanmark i Antwerpen... nåh nej, det er Belgien. Så Eindhoven da...

Anyway, jeg gik med min fotograf Thomas Thoning (kanon fyr, som jeg kommer til at lave rigtig meget fjernsyn med de næste 14 dage) over til langbaneskøjtearenaen (tag lige lix-tallet på den) og fik et par interviews i kassen med nogle hollandske tv-folk. De fortalte flere interessante ting, og kunne blandt andet fortælle at speedskating (eller hurtigløb på skøjter) er den næststørste sport i Holland!!! Ja, du læste rigtigt. Den næststørste, kun overgået af fodbold...
Nu har du - lige som jeg - lært noget nyt i dag. 

Du kan se herrernes 5000 meter, hvor Sven Kramer forsøge, at vinde den første af fire mulige guldmedaljer ved disse lege, lørdag kl. 15:30 på TV2. 

Åbningsceremonien

Vi gik tilbage til pressecentret for at gøre klar til åbningsceremonien. Vi havde ikke rettigheden til at vise den direkte - meget passende blev det i disse topstyrede Putin-lege håndteret af Statsradiofonien - men vi måtte gerne optage og sende forskellige ting rundt om indmarchen. 

Fotograf Thomas Thoning og jeg gik over på pladsen og fik lavet et par småting inden vi begav os ind på stadion. Jeg har kun et ord. Fåkking imponerende! 

Et meget spektakulært bygningsværk. Jeg kan ikke sige, om det har alle de andre samme skavanker og interessant fugearbejde som mange af de andre nye bygninger og arenaer i Sochi, men umiddelbart var det en fryd for øjet. 

Njet!

Vi kunne ikke rigtig finde pressepladserne og blev sendt op på 6. sal, så ned på 3. sal, og så igen op på 6., hvor vi i øvrigt fik at vide at det var i den stik modsatte ende af, hvor vi stod og at vi skulle gå helt ned, ud af og rundt om stadion for at komme derover. Men der var klokken så fremskredet, at jeg blev lidt... øhhhmm... opfindsom! 

Vinter-OL i Sochi foregår i 2014 og selvfølgelig skulle Åbningsceremonien så begynde klokken 20:14. Den var efterhånden blevet 10 over, og vi kunne umuligt nå ned og rundt og op inden start. 

Så vi gik under en tribune og kravlede ud på et åbent plateau. Der kom en vred russer hen og sagde nogle ting, hvoraf jeg kun forstod Njet. Vi viftede lidt med vores pressebadge og viste det tv-armbånd vi havde på og begyndte bare at gå, som om vi fuldstændig havde styr på hvor vi skulle hen. Det lod til at overbevise ham. I hvert fald lod han os gå, og pludselig stod vi på TV-balkonen, hvor det internationale TV-signal blev lavet fra og hvor vi havde frit udsyn til hele stadion og til midtergangen, hvor hele scenografien stod og de deltagende gjorde klar. 

Der stod vi ret godt. Så der blev vi de næste tre timer. Det var et ganske spektakulært show, men også en af den slags shows, hvor jeg er sikker på, at det er federe og større at være der, end at se det på TV. En ting, der altid har irriteret mig ved Åbningsceremonier til OL er den alenlange indmarch af nationerne. Jeg ved godt at der er 16.000 nationer og de alle skal have deres shine, men helt ærligt så sidder/står man kun og venter på at ens egen nation kommer ind og resten er røv-kedeligt. Det må kunne laves mere underholdene (det var en opfordring til IOC og Brasilien). 

Meget er sagt om skrevet om disse olympiske lege og det faktum, at der ingen sne er i selve Sochi by. Det gjorde Putin så noget ved, da han fik det til at sne i begyndelsen af showet. Pænt blæret!!! Seriøst - det var ikke konfetti eller popcorn. Det var sne! Jeg kiggede op og helt oppe under taget havde de sat 10-12-måske flere snekanoner fast, der sprøjtede den fineste hvide sne ud. Mr. Putin - you rock! 

Red, White and Blue!
Apropos Rock. Så tilfaldt det største bifald naturligvis det russiske hold, da de kom ind. Men jeg synes det var lidt sjovt, at de kom ind til noget der mindede om en for-rus-ning af “We will Rock you”. OK, godt nok er Queen britiske, men nummeret er ærke-amerikansk. 

Derfor synes jeg også det var lidt sjovt, at det - i øvrigt mega-mega-mega-blærede - lysshow var i Red-White-And-Blue, som paradoksalt nok også er det nye russiske flags farver. 

Anyway, det hele sluttede med at 6 russiske topatleter gennem tiderne løb dn olympiske flamme gennem stadion anført af Maria Sharapova og Vladislav Tretiak. Flammen blev tændt og udenfor begyndte et vanvittigt flot fyrværkerishow.

Min nye flamme - afsnittet om Camilla Nørgaard! 

Vi skyndte os over til Medals Plaza, hvor Camilla Nørgaard havde været udstationeret hele aftenen. Hun hundefrøs og var gået, da vi nåede frem. Det fede ved den studieplacering er, at det er lige ved siden af den olympiske flamme. Jeg tog en selfie af mig og min nye flamme. 

Ingen - INGEN - har været tættere på den olympiske flamme end OL-ming i aften!    

         

   

Et sminket lig!

Jeg er lidt en jubeloptimist. Jeg er for det meste glad, positiv og tror på det bedste i alle situationer.
Jeg har også været fuld af optimisme og glædet mig til at komme til Sochi, og har ikke ladet mig afskrække af de historier man har hørt herfra om ufærdige bygninger og mangel på strøm og vand. Nu har jeg været her i under 24 timer og må konstatere, at det ambitiøse Putin-projekt ikke når at blive færdigt. Så skal de i hvert fald skynde sig meget inden det går løs i morgen.

Masser af fugemasse 
Overalt på vores hotel kan man se, at de har skyndt sig at blive færdige og jappet mange af tingene igennem. Jeg spiste morgenmad med Thomas Sønnichsen, Camilla Nørgaard og curling-ekspert Tommy Stjerne i morges og vi kom til at tale om fugningen på vores badeværelser. En sjælden samtale må jeg sige, men ikke desto mindre havde vi alle lagt mærke til det. Mine fuger er helt horribelt lavet. Camillas lige så, men dog ikke noget der kommer til at forstyrre vores ophold. På Sønnichsens værelse derimod har de brugt rigeligt med fugemasse, så hele afløbet nærmest er stoppet til.

Hvis du husker mit billede fra i går, så er der ingen bruseniche, men bare et stort åbent badeværelse, og da vandet ikke kan løbe ud gennem afløbet fik Sønnichsen allerede på første dag en mindre oversvømmelse i sit værelse. Jeg glæder mig til at høre, hvordan den saga udvikler sig.

Jeg har i øvrigt nogle mærkelig udseende kroge slash holdere på mit badeværelse. Til morgenmaden fik jeg så at vide af de andre, at det var holdere til håndsæbe og shampo. Nåååhhh, så tror da pokker jeg ikke havde nogen af delene på mit værelse. Jeg bad i receptionen om, at der blev sat nogle op, men det er stadig ikke sket. De har 17 dage til at nå det!  

Mens vi andre havde travlt med at sammenligne fugehistorier sad Tommy Stjerne bare og nød sin kaffe. Da han endelig åbnede munden kunne han fortælle om et værelse uden fugeskandaler og en bruseniche med glaslåger. Svineri!

Læs i øvrigt Flemming Toft's skønne indlæg om bolig-situationen på bjerget.

Efter morgenmaden gik turen til OL-byen og jeg må sige, at logistikken og effektiviteten spiller max. Vi kommer hurtigt ind og ud alle steder og det hele ligger meget tæt, så det er nemt at komme frem og tilbage og rundt mellem de forskellige arenaer. 

Imponerende OL-by
Selve det olympiske center er meget spektakulært. Seks arenaer fordelt om en stor central plads kaldet Medals Plaza.

De seks arenaer er to ishockey-stadioner, to skøjtebaner, selve det olympiske stadion, der er formet som en kæmpe fisk, hvor kroppen er stadion og halefinnen er tårnet til den olympiske flamme.

Den sidste arena er "The Ice Cube", hvor meget af den danske presses energi bliver placeret. Det er curling stadion og mit besøg der, bekræftede mig i det sjusk og japperi, der lader til at præge hele byen.

Udefra ligner det en million, eller en milliard. Eller hvor meget det nu har kostet at lave. Hele Sochi-projektet kommer til at stå i 250 milliarder kr. - to-hundrede-halvtreds milliarder - sig det lige højt et par, og prøv at skrive det på et stykke papir. 250 med 9 nuller bagved - eller ca. 5 gange så meget som legene i London kostede for to år siden.  

Indefra er det en helt anden historie. Overalt er der ufærdige løsninger. Hist og her ligger der paller eller skidt samlet i en bunke. En elboks er kastet ind i muren (her mangler der fugearbejde, måske er vores fugemand ikke nået forbi endnu).

Og øverst oppe ved kommentatorboksene er der en tyk metalbjælke midt i det hele i halvanden meters højde. Den skal man bukke sig under for at komme på toilettet. Vores boks ligner noget der er løgn. Kabler kommer ud af væggen og loftet uden tilslutning og der er hverken stole, borde eller noget teknisk setup. Men hey, det er også først i morgen det går i gang!

Vilde hunde går rundt i gaderne 
På vej tilbage til hotellet går jeg gennem fanzonen foran den olympiske by, og pludselig er det som om mine øjne vil se alle de ting der er galt. Hvor jeg før ignorerede det, så kan jeg nu ikke lade være med at fokusere på alle de hovsa-løsninger, ufærdige bygninger og bunker af byggematerialer, der ligger over det hele. Og så har vi i øvrigt set flere vilde hunde i dag, der bare går hvileløst frem og tilbage og gør lidt af folk og vagthunde i snor!

Jeg er her for at dække sport på topplan og jeg glæder mig meget. Jeg vil ikke lade hverken begejstring eller fortælleiver spoleres af et halvfærdigt Sochi, så i morgen når flammen tændes er alt glemt og mine øjne fokuserer på atleterne og deres præstationer.

TV-program
Husk at se TV2 i aften kl 22:30, hvor vi for første gang sender Sochi by night. Der laver Dennis Ritter og jeg blandt andet en hurtig gennemgang af byen og bjerget og de forskellige arenaer, der danner rammen om OL de næste 17 dage.