Guld, vodka og Visa

Det er nogle lange dage vi holder os, og derfor vil jeg også forsøge at gøre denne blog kort(ere).

Lange dage måske. Men sikke oplevelser. Jeg så i dag min første olympiske rekord, da hollandske Sven Kramer levede op til en hel nations forventninger og krav, da han i overlegen stil vandt guld i 5000 meter speedskating. Det var i det hele taget en kæmpe hollandsk triumf, da de tog legenes første triple med guld, sølv og bronze i disciplinen. 

Kramer vs alle de andre

Det var ellers lige ved, at det ikke lykkedes os at se Sven Kramers historiske løb. Efter pressekonference med de to danske curlingslandshold (mere om det længere nede) gik curlingekspert Tommy Stjerne og jeg over til speedskatinghallen og kom ind midt i en pause, hvor 10 af løberne havde været på isen. 

Vi fandt en plads og jeg kunne se på min Sochi Results app (hent den!!!) at der var tre heat (eller hvad man nu kalder det i spedskating mano-a-mano terminologi), inden Sven Kramer skulle på banen. 

Kl. præcis 15:29 skulle Tommy og jeg på direkte hjem til Danmark fra curling-hallen, der ligger lige ved siden, men alligevel ca. 5 minutters gang, og jeg regnede mig frem til, at vi måske lige kunne nå at se Kramers heat, inden vi så skulle løbe over til “Isterningen” som Curlinghallen hedder. 

To russere løb hver sit heat og satte fantomtider med kun 32 hundrededele mellem sig. Et og to, og presset var på Kramer. Men nej, nej, nej - ny pause og ismaskinen på banen. Vi kunne ikke nå, at se ham. Skuffede rejset vi os og gik over til vores fotograf Thomas Thoning, der havde sat alt klar i kommentatorboksen. 

Inden vi skulle på direkte, gik det op for mig, at grunden til at det var præcis kl. 15:29 vi skulle på, var fordi det var i pausen af speedskating-finalen. Vi kom igennem til TV2 og fortalte om curling-holdene og den første dag på is, og så snart vi var færdige, flåede vi ørebøfferne ud og løb tilbage til speedskating-arenaen. Sven stod klar. Skuddet lød. Vi var der. Vi var nået tilbage i tide. De hollandske tilskuere sad på kanten af deres sæder. Hallen var plastret til i orange. Det ene hjørne mindede faktisk om hollændersvinget på Alpe d’Huez. Hver gang en mellemtid kom på tavlen og Kramer havde øget til russerne udbrød der jubel, som kun blev højere og højere for hvert skøjtetag. 

6:10:76 senere var Sven Kramer historisk. Olympisk rekord og en sikker guldmedalje, næsten 5 sekunder foran nr. 2. Fed oplevelse! 

Vinter-OL i solskin
Tre medaljer til Holland i dag i samme disciplin. Det er med garanti mere end vi får overhovedet. Men vi kan da håbe på to. Set med danske øjne var der tre store begivenheder i dag. Den første træning for curlingdamerne i morges. Pressemøde i OL-byen med begge curlinghold. Og så herrernes første træning. 

Pigerne var superglade efter deres første tur på isen og jeg talte med dem alle fem bagefter. Super-søde hele banden og så klar på at forsvare de danske farver. Jeg håber de gemmer på noget rå power, viljestyrke og vindermentalitet inde bag de smilende ansigter. Lene, Maria, Helle, Jeanne og Mette skal nok blive household-names de næste 14 dage i Danmark.   

Så var der pressemøde. Og selvom det her er vinter-OL, så foregik det udendørs i bagende sol. Jeg fik mulighed for at tale med alle drengene og såvel Lars Wilandt som Mikkel Arup synes det var ret sjovt, at jeg spurgte Rasmus Stjerne om han var kommet sig over skuffelsen i søndags, hvor hans NFL-yndlingshold Denver Broncos tabte stort til deres (Seattle Seahawks) i Super Bowl.    

Senere på eftermiddagen så vi så deres første træning, og selv for mit utrænede øje så de skarpe ud. Stenene blev sat milimeterpræcist og lagt nøjagtig, der hvor Skipper Rasmus ønskede det. Det tegner godt for de fem drenge, der hvis de kan håndtere nerverne, skal kunne spille med om medaljer. Rasmus, Mikkel, Johnny, Troels og Lars skal også nok komme på alles læber under dette OL. 

Vodka

Varme tidligere på dagen blev afløst af bidende kulde, så snart solen gik ned. Men Tommy og jeg skulle på tre gange mere direkte til Danmark i løbet af aftenen. Alle tre gange fra den centrale medaljeplads midt i den olympiske Park, kaldet Medals Plaza. Det var koldt. Røvkoldt. Så da vi havde været på første gang foreslog jeg, at vi gik over for at få en kop kaffe og en lille en til at få varmen på. 

Tommy, jeg og vores fotograf Thomas gik ind på en restaurant, vi havde spottet et par gange, som så meget lækker ud. Der kunne man helt sikkert få en rom. Vi gik i baren og jeg bestilte tre kopper kaffe og tre rom.

Han kiggede mærkeligt på mig. Jeg sagde igen "Three rum please". Han kiggede på mig og pegede op på hylden og sagde de ord, der lige så godt kunne være taget ud af filmen The Three Amigos - "Wi dånt haf rum. Wi ånly haf Vudka..." OK, tre vodka så. Og ja tak, bare giv os de små. Vi skal jo på arbejde lige om lidt igen...

Det var min tur til at give, så jeg stak ham mit MasterCard. Igen kiggede han mærkeligt på mig, og sagde så: "Wi ånly tæk Visa..." - selvfølgelig. Hvor er jeg dum. Visa er storsponsor for OL og er det eneste gangbare kort indenfor hegnene. Hællo Russia. Wælkåm tu Market Economi.