onsdag den 5. februar 2014

Den første blog fra OL-ming

OLeg BLOGhin
En af de største fodboldspillere Rusland nogensinde har produceret er Oleg Blokhin. Lad mig præcisere det, han spillede for USSR eller Sovjetunionen, som vi kaldte det i Danmark. 

Han har absolut intet med denne blog at gøre, men jeg sad bare og kiggede på ordene OL BLOG og tænkte at det egentlig var sjovt, at det lå så tæt op ad Oleg Blokhin.
Ja, ja jeg ved det. Du sidder og skriger af grin lige nu. Eller også overvejer du meget kraftigt at klikke væk, hvis der ikke snart sker noget i denne blog. 

Så lad os springe ud i det. Jeg sidder i flyet på vej mod Moskva, hvor vi mellemlander, inden turen går videre til Sochi, hvor vinter OL skal afholdes. Det der med vinter skal tages med et gran salt, og vel at mærke ikke den slags man strør på isglatte veje. 

Sochi ligger i et subtropisk klima og var i gamle dage en kurby for det russiske proletariat. Jeg har en masse vintertøj med, men har også måtte pakke helt almindeligt let tøj, for jeg ved helt ærligt talt ikke, hvad jeg skal forvente af vejret og temperaturen. 

Vinter-OL er som ofte før delt op i en bydel og en bjergdel. Men i år er der markant forskel i forholdene de to steder. Byen kaldes på internationalsk Coastal, fordi Sochi ligger ud til østsiden af Sortehavet, mens bjergene mere naturligt kaldes Mountain. 

Jeg kigger mig lidt omkring i flyet. Lige bag mig sidder Flemming Toft. Han dækker alpint skiløb og skal bo i bjergene. Skråt bagude sidder Dennis Ritter. Han skal dække alt hvad der har med langrend at gøre inklusiv de meget underholdene skiskydningsdiscipliner og skal også kommentere åbningsceremonien. Camilla Nørgaard sidder et par sæder længere tilbage. Hun skal være morgenvært. Og så er der vores curling-ekspert Tommy Stjerne. 

Jeg er selv udstationeret i Coastal og skal holde fokus på curling, så jeg har brugt de sidste par dage på at sætte mig ind i spillet, terminologi, profiler og tidligere resultater. Det var en meget glædelig overraskelse, at flere af de danske herrer er store NFL-fans og jeg fornemmer håneretten var på spil, da Super Bowl blev spillet søndag. 

Mikkel Adrup Poulsen og Lars Wilandt kan som Seahawks-fans smile bredt hele vejen til Sochi, mens skipper Rasmus Stjerne som Broncos-fan skal skynde sig at glemme det ydmygende nederlag inden første kamp mandag mod Kina.

Der serveres mad i flyet. Eller hvad man nu kalder det. Det minder mest om en aftentallerken i Gulak efter en hård arbejdsdag. Et par tørre stykker brød og noget udefinerbart kød. OK, der er også en kage. Den er ikke så slem. Den er faktisk helt ok. 

Vi lander i Moskva. Det hele er meget flot planlagt. Vi går direkte til en Sochi-kø i paskontrollen. Det tager kun et par minutter at komme igennem. Vi bliver mødt af en russisk pige i en meget mønstret blå heldragt med OL-logo, der har travlt med at checke sin mobiltelefon. Hun får dog eskorteret os over til vores indenrigsflyvning til Sochi.

Dennis, Camilla og jeg får en bid mad sammen med Anders Krogh, der er reporter og også skal være på bjerget. Han er en rigtig dygtig skiløber og kommer fra Hobro skiklub lige som Christofer Faarup, der er eneste danske islæt på pisterne i år. Faktisk har Anders i en ung alder været træner for Christoffer. Det er jeg sikker på, at vi kan få en masse godt ud af.  

Vi hopper på flyet til Sochi. Det er en gigantisk jumbo og flyveturen er kun små tre timer. Da vi kommer frem går der lige lidt tid med at få bagage og få vores OL-akkrediteringer i orden, men igen forløber alt hurtigt og smertefrit. 

Vi er nu ankommet til hotellet og selvom det ikke lever op til de skrækhistorier vi har hørt om inden vi kom herover, så er der stadig mange mærkelige ting. Det er for det første ikke til at se, at det er totalt nybygget. Det ligner noget taget ud af østblokken før murens fald. Lobbyen er for at sige det mildt røvkedelig, men det afholdt os ikke fra lige at tage en godnatøl. 

Værelserne er en historie for sig. De er mindre end et fransk kammer på en skiferie til Val Thorens og så er badeværelserne uforholdmæssigt store. Men det er fordi, der skal være plads til handicaptoilettet! Der er også et fint lille sæd midt i bruseren, til gengæld er der så ingen bruseforhæng og heller ikke shampo eller sæbe, så der skal jeg vist lige en tur i det lokale supermarked. 

Nu hopper jeg i seng og så i morgen skal jeg ud at spankulere rundt i den olympiske by og suge indtryk til mig, inden vi skal lave de første indslag og sende live hjem til Danmark i løbet af dagen.    

1 kommentar: