Jeg har brugt tiden her i Sochi på at sætte mig godt og grundigt ind i curling og har været på direkte TV hjem til TV2, Zulu og News et hav af gange med curlingekspert Tommy Stjerne (vidste du i øvrigt, at han er den tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjernes bror?). Hver gang har Tommy sagt noget som den ikke-curling-kyndige (læs: mig og dig) næppe forstår.
Så jeg har lavet lidt research, der skal hjælpe dig til at forstå sporten bedre, når du sidder derhjemme.
Velkommen tll “Ti ting du ikke vidste om curling”
Velkommen tll “Ti ting du ikke vidste om curling”
1. En kost er ikke en kost
Kosten har godt nok et kosteskaft, men hovedet har ikke meget med en normal kost at gøre. I stedet for hår har en curlingkost fået påsat en skumgummipude betrukket med bævernylon.
2. Og kulørte lamper...
Magneten reagerer på, om stenen bliver sluppet i tide. Spilleren, der sætter stenen (det hedder det) skal slippe den inden den første røde linje på banen. Hvis stenen er sluppet i tide tændes en lille grøn lampe. Hvis stenen er sluppet for sent tændes en lille rød lampe. Hvis fejerne ser, at den røde lampe er tændt, skal de selv tage stenen ud af spil, inden den rammer nogle af de andre sten.
Og så bonusinfo: Hvis lamperne blinker skiftevist er stenen ved at løbe tør for batteri!
3. Tapemåtten
Det er meget vigtigt at isen er så reel som muligt.
Det betyder selvfølgelig at den skal være frosset så ensartet som muligt over det hele og ikke må hælde den ene eller den anden vej.
Inden spillere, trænere, fotografer, officials mm. går på isen skal de derfor træde på en stor tapemåtte, der fjerner diverse uønskede materialer. Trickery, trickery...
4. En ordentlig sæk
Alle kampe indledes med en indmarch, hvor holdene kommer gående ind anført af et skotsk sækkepibeorkester, der spiller melodien Skotland The Brave (som du helt sikkert kender).
Tommy stod og rockede med i vores kommentatorboks i aftes, da indmarchen blev øvet. Det er STORT i curlingkredse!
5. Nu stopper du..
På kosten er der monteret et stopur. Det er et speciallavet stopur, hvor holdet kan måle tid mellem forskellige afstande på banen.
En normal tid fra den første røde linje til bulls eye i den store cirkel er 23 sekunder.
Banerne her i Sochi er på 24-25 sekunder og altså langsommere, ik...?. WRONG Elming... De er hurtigere... Meget forvirrende. Men det har noget at gøre med, at man skal sætte stenene langsommere, fordi de glider bedre og isen er altså hurtigere.
Banerne her i Sochi er på 24-25 sekunder og altså langsommere, ik...?. WRONG Elming... De er hurtigere... Meget forvirrende. Men det har noget at gøre med, at man skal sætte stenene langsommere, fordi de glider bedre og isen er altså hurtigere.
6. En reservetjans
Et curlinghold har fire curlere med på banen, men består af 5 spillere (og selvfølgelig en træner mm.). Den femte spiller har forskellige opgaver. F.eks. at teste sten sammen med træneren.
Når de fire startere har overstået deres træning eller kamp, går reserven sammen med træneren ud og træner sten til den næste dags kamp. Holdet ved på forhånd, hvilken bane de skal spille på og hvilken farve sten de skal spille med. Så afprøver reserven alle stenene og ser om de opfører sig forskelligt.
Hver sten har et nummer og så tages der noter. Rød Sten 3 har så og så meget curl. Rød Sten 6 er så og så hurtig. Jo, jo det er videnskab det her.
7. Nul point er bedre end et
Øhhh what... Min barnelærdom fra Boule eller Boccia siger mig, at det gælder om at komme tættest på den lille kugle (eller i curling midten) med så mange af de store kugler som muligt (sten i curling).
Men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis man selv har sidste sten og der ikke ligger nogen sten i huset (de tre cirkler, hvor der kan scores point), så sender man den sidste sten gennem huset i stedet for at tage det nemme point, der ligger lige til højreskøjten.
Hvorfor? Fordi man bevarer retten til sidste sten, hvis en “ende” slutter uden scoring. Kort fortalt gælder det om at kunne tage point fra modstanderne, når de har sidste sten, eller kun lade dem få et point og derved selv få retten til sidste sten i næste ende.
Ligger man til kun at kunne score ét point i en ende, hvor man selv har sidste sten, spiller man den igennem og håber på, at man i næste ende selv kan score to eller flere point.
8. Varm på is
Isen i Sochi ligger ovenpå et betongulv, der kan nedkøles. Først er gulvet blevet nedkølet til minus 6 grader, hvorefter der er blevet lagt is ovenpå. Præcis lige som i ishockey, så bliver isen slidt og der skal laves ny is for at stenene kan glide så rent som muligt.
Til dette formål bruges en mini-udgave af den store ismaskine fra ishockey, som kaldes for Ice-Boss eller Ice-King afhængig af mærket. Isen er ikke flad, som man skulle tro, men består derimod af en masse hårdtfrosne bobler, der minder meget om helt fint bobleplast.
Når der så skal laves ny is, sprøjter de 60 grader varmt vand på i helt, helt fine dråber. Dermed fryser dråberne langsommere og finere end hvis vandet var iskoldt. Kom ikke og sig du ikke lærer noget i dag...
9. Finalesten
Da de danske damer var færdige med at træne i dag, talte de meget om at især de gule sten på Bane B opførte sig anderledes end stenene på de tre andre baner.
Undervejs i turneringen kan spillerne opleve, at de får favoritsten, og når de så kommer til semifinale og finale kan de udvælge, hvilke sten de vil benytte.
Eksempelvis får Danmark måske de røde sten i en finale og må så vælge frit fra alle baner, måske sten 1 fra Bane A, ingen fra bane B, Alle sten fra Bane C, og sten 2,5 og 6 fra bane D. Pænt nørdet ik...?
10. Sten dikterer curlingmoden
Hvem fanden er Sten? Når de danske spillere går på isen er de altid ens klædt. Det lyder vel egentlig meget naturligt. Det er man også i alle andre sportsgrene. Men i f.eks fodbold dikteres landsholdets spilledragter af modstandernes farver, og af om man spiller ude eller hjemme.
I OL er der ingen hjemmebane, så hvem er det, der bestemmer hvilke farver de danske spillere skal tage på? Er det Skipperen? Er det sportschefen? Er det tøjsponsoren? Nej, det er stenfarven. Hvis Danmark spiller med lyse sten, så har de mørke trøjer på og hvis Danmark spiller med mørke sten, så har de lyse trøjer på!
Og Norge. Ja de spiller bare i sjove hatte og grimme knickers...
Værsgo - Ti ting du ikke vidste om curling!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar