Rolf og Elming på Tour - Helvede i Nord

Efter fire dage med lårsmadrende bjerge kørte vi nord på for at lave de sidste optagelser. Brostenskørsel på de legendariske pavéer i Roubaix-området. 

Godt nok ligger brostenene fra Ypres til Arenberg på 5. etape, mens de fire bjergetaper vi allerede har optaget er 13., 14., 17. og 18., men sådan er TV nogle gange, at man ikke nødvendigvis kan optage alt kronologisk. Så vi lagde ud med bjergene og sluttede med brostenene. 



100-året for 1. Verdenskrig 
Den 9. juli bevæger Tour-feltet sig ind i Belgien med start i byen Ypres. Det sker som en hyldest til byen, der var omdrejningspunkt for nogle af mest blodige slag under Første Verdenskrig for præcis 100 år siden.

Et vidnesbyrd om krigen og de infernale bombardementer, der fandt sted i flere år, er mange af brostensstykkerne, som stadig ligger rundt omkring i landskabet.

På mange af stykkerne er de brostenene nærmest kastet i med en skovl, mens de andre steder ligger nogenlunde pænt, og der er faktisk striber hist og her, hvor de er rettet til og der sågar er lagt nye brosten i.

Ikke desto mindre havde jeg ingen anelse om, hvad jeg gik ind til, og frygtede mødet med Pavéerne.

Jeg har haft lidt uheldige styrt igennem tiderne og har taget et par voldsomme af slagsen også. Derfor var det lidt bekymrende, at vi nu skulle køre brosten, hvor masser af store ryttere gennem tiden er styrtet med diverse brækkede lemmer som bevis.

Sådan køres brosten!
På vejen forklarede Rolf, at det drejede sig om at holde sig i midten på toppen af stenene og så ellers køre så stækt som man kunne. Derved eliminerer man de værste huller og dækket suser nærmest henover stenene uden at blive fanget i hullerne mellem dem.

Etapen er 155,5 km lang og lægger ud med stilfærdige 87 km uden nævneværdige udfordringer, men så skal jeg ellers love for at det går løs. Feltet når byen Gruson med n, men resten af etapen kunne lige så godt skrives med m. For den er Grusom.

Jeg fik et chok, da vi ramte det første pavé-stykke. Rolf nåede lige at råbe "Op i fart" og så accelererede han ellers ind på det første stykke. Jeg tog en dyb indånding, sank en klump og lukkede øjnene. Ah ok, jeg lukkede ikke øjnene, men jeg var ikke stolt ved situationen.

"Du bremser ikke!"
Vi hamrede derudaf, alt bimlede og blamlede. Min hjelm var ikke spændt godt nok, så den hoppede og dansede på hovedet af mig. Mine briller fulgte samme mønster og bevægede sig op og ned på næseryggen. Jeg holdt solidt fast i styret og råbte til Rolf: " HVAD MED BREMSER?" - han fortsatte ufortrødent derudaf og råbte tilbage: "DU BREMSER IKKE"...

Så det gjorde vi ikke. Jeg havde svært ved at følge Rolf, og måtte til sidst slippe, men kom trods alt helskindet igennem. De første 1400 meter var overstået. For enden stod Rolf og ventede. Jeg stod af cyklen og mine hænder rystede som espeløv.

Rolf forklarede, at det var vigtigt at holde midt på styret med løse hænder for at undgå vabler. Selvfølgelig skulle jeg holde godt fast, men ikke spænde desperat, og så flytte hænderne, når jeg skulle skifte gear. Og bremsen skulle jeg bare glemme.

Vi ramte næste pavé-stykke. Og det næste. Og det næste. Hver gang med lidt højere hastighed og hver gang med lidt større mod.

Til sidst kunne jeg ligge på hjul af Rolf, og det var interessant at se ham manøvrere pavéerne. Han kørte for det meste med fuld speed lige på midten, men af og til slog han et lille sving til højre eller venstre for at undgå et dybt hul eller en sten, der lå meget højt. Enkelte gange kørte han også helt ud i siden, hvor der ingen brosten er, men der kan man meget hurtigt komme i problemer med store huller, høje kanter eller simpelthen, at "stien" pludselig stopper.

Min egen erfaring efter de første pavéer bekræftede, hvad Rolf havde sagt. Bliv i midten og kør som død og helvede. Faktisk kørte det bedst, når jeg bare drønede henover stenene uanset om de lå lavt eller højt, eller der groede græs på dem. Det var fuld speed.

Vi kørte for det meste en 25-28 km/t og nåede hist og her lige over 30, men jeg synes virkelig det gik stærkt, og det står jo langt fra mål med Tour-feltet, der raser henover brostensstykkerne med over 40 i timen.

Ni pavéer i alt skal feltet henover mellem 1000 meter og 3700 meter. Efter det sidste stykke på 1600 meter er der 5 km til mål, og her er det bare fuld skrald for de forreste inden sprinten i Arenberg. Vi sprang sprinten over, og jeg stod med ømme underarme og rystende hænder efter mit første møde med brostenene.

Ikke så slemt, som jeg frygtede 
Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det ikke så giftigt som frygtet. Jeg kom ok igennem, og synes det var en oplevelse. Mine arme gjorde ondt. Mine hænder rystede. Ingen vabler og ingen styrt. Alt i alt fedt at prøve. Ikke noget jeg gad hver dag, men trods alt blæret at få på cykel-cv'et.

Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at Rolf gjorde det nemt for mig og feltet står overfor helt andre udfordringer.
1) Vi var kun os to, ikke 198 ryttere, der hver især kæmper om position
2) Vi kunne holde os på midten, og var ikke tvunget til at ligge til højre eller til venstre
3) Vi kørte ikke nær så stærkt som feltet gør
4) Jeg kunne tillade mig at tage farten lidt af, når det blev for vildt

Tak Dennis - jobbet er stadig dit! 
Optagelserne til Rolf og Elming på Tour var slut. Vi satte os i tv-bilen og kørte mod Danmark. Uden bad vel at mærke. Det var ikke så slemt, bortset fra at jeg havde støv i næsen og i ørerne og i håret. Ja, mere eller mindre overalt. Endnu en lille udfordring som denne etape byder på.

Det har været en vild fed oplevelse, at optage programmerne og jeg glæder mig meget til fotograf Mads Feldberg får lavet dem færdig. Du kan se første afsnit d. 9. juli.

Tak til Dennis Ritter for at styrte. Bare rolig, jobbet er dit igen til næste år. Men hvis du vil have en hjælperytter med, er jeg klar!

Ikke flere brosten til mig. Til gengæld er jeg allerede på torsdag tilbage i Pyrenæerne, når jeg sammen med Scleroseforeningen og Cykelnerven skal ned og køre Tourmalet, Peyresourde m.fl. igen. Det virker virkelig dumt lige nu....

Optagelser slut: Elming, Mads og Rolf

Læs også de tidligere blogs, hvor jeg beskriver de forskellige etaper vi har kørt. 

Følg med på instagram (@nflming), Twitter (@nflming) og Fjæsen (facebook.com/nflming) hvor jeg hver dag lægger masser af billeder op.