Rolf og Elming på tour - Kold Pissoir

Jeg havde sovet som en sten. Efter første dag på tur med Rolf Sørensen var jeg pænt smadret. Og tænk dig, så havde vi kun kørt 63 km. 

Der kommer billeder på bloggen, når jeg har en bedre internetforbindelse.

Jeg var faldet i søvn med TV2’s Tour-magasin i hånden natten forinden, mens jeg læste om årets 14. etape i Tour de France, som vi skulle ud på onsdag.   

Vækkeuret ringede kl. 7 og jeg var helt væk. Men op kom jeg, for der var morgenmøde med Rolf og fotograf Mads Feldberg kl. 7:30. Vi skulle tale dagens optagelser igennem og belært af gårsdagens barske afslutning var vi meget opmærksomme på vejret. 

Det var desværre meget overskyet og den franske vejr-tjeneste kunne melde om regn og koldt vejr på alle de tre stigninger vi skulle over. 

14. etape er den anden af blot to i alperne i år (feltet kører også bjerge i Vogeserne og Pyrenæerne, så de får bjerg-kilometre nok i benene), men så absolut tourens flotteste etape indtil videre. Etapen begynder i Grenoble og slutter 177 km senere i skibyen Risoul, men inden rytterne når dertil, har de været igennem frygtelige strabadser. 

Det går nærmest ikke lige ud på noget tidspunkt på etapen, hvor feltet på de første 50 kilometer bevæger sig opad mod Bourg d’Oisans. Herfra går det for alvor op, når rytterne over de næste 34 kilometer kravler op af Col du Lautaret og for første gang i årets tour kommer over 2000 meter. Så følger en lang nedkørsel inden feltet rammer en af de legendariske bjerge i Tour de France sammenhæng, Col d’Izoard. Endnu en lang nedkørsel og så afslutningen op mod Risoul.   

Vi havde oprindeligt besluttet at køre alle tre bjerge, men vejret betød at vi måtte starte på Col de Lautaret ca. 10 km. fra toppen. På vej derop, kom vi forbi klassiske kryds med vejene op mod Alpe ‘dHuez og Les Deux Alpes, og vejen op mod toppen af Lautaret fører dig også forbi det legendariske off-piste kultsted La Grave. 

Vejret blev ikke bedre på vej op, og det regnede så kraftigt, at vi tog en beslutning om kun at køre de to sidste stigninger (Thank you. There is a God...). Så vi kørte videre ned til byen Briancon, som mange skifreaks også kender ganske godt.  

Inden start. Mens vejret endnu artede sig!

Vi fik klædt om, og præcis som i går, så var det bare afsted og op ad med det samme. Ingen opvarmning eller flade kilometer til lige at få gang i stængerne. Nej, nej, direkte ind på stigningen og de 19 kilometer asfalt og lidt over 1000 højdemeter, som Col d’Izoard byder på, der ender i 2360 meters højde. 

Starten gik fremragende. Jeg havde gode ben og kørte ubesværet med Rolf på de første 10 km. Det skal dog siges, at de ikke er specielt udfordrende med små-stigninger på mellem 5 og 7 % det meste af vejen, og lige en enkelt passage med mellem 8 og 10 %. 

Men det betyder så også, at de sidste 9 km alle ligger over 7% og omgående trækker tænder ud. Rolf fortalte, at de hurtigste i feltet kører op med 20 km/t, gruppettoen kommer op med ca. 15 km/t, mens de tungeste ligger lidt lavere. På det tidspunkt lå vi med ca. 10-11 km/t og jeg synes det var pænt hårdt. 

Jeg tror Rolf kedede sig lidt, for pludselig siger han: “Jeg prøver lige at køre nogle hundrede meter med 20 i timen” - Piv sagde det, og væk var han. Jeg forsøgte at sætte efter, men det holdt kun i ca. 4 meter og så var jeg tilbage på under 10 km/t. 

Så sad jeg der og kunne begive mig i ensom majestæt... Nåh nej, det er vist når man er stukket, at det er majestæt. Når man er sat, hedder det vist bare maje-alene. 

Det gik afsted op mod toppen. Ikke hurtigt. Men trods alt fremad. Jeg fulgte med på min Garmin GPS og talte hver 100 meter jeg kørte. Så jeg åd bare 100 meter af gangen og det holdt gang i maskineriet. 

Altså lige indtil det begyndte at regne. Det pissede ned og pludselig var Col d’Izoard blevet til Kold Pissoir. Nåh ja ok, jeg var gennemblødt af sved i forvejen, så jeg kunne egentlig ikke blive mere våd, men det var alligevel ret træls (For alle ikke jyder: irriterende). Det var dog kun de sidste 5 km og jeg var væsentligt bedre klædt på end dagen før, så det gik faktisk helt ok. 

Jeg mødtes med Rolf på toppen af Izoard, der ligger som en skaldet top i noget der minder om månelandskab. Jeg ville ønske, det havde været lidt bedre vejr, så området virkelig havde vist sig fra sin bedste side. 

Herefter fulgte en fed nedkørsel, hvor jeg fik undervisning af Rolf, og hurtigt fik fundet en god rytme. Han kører stadig for sindssygt ned af, men jeg lå ikke langt bagefter. På et tidspunkt var vi oppe på 80 km/t og jeg gav den virkelig gas. 

Faktisk siger min GPS at jeg har været oppe på 104 km/t - men det nægter Rolf at tro på. Jeg mener, det er klokkeklart bevis (til sammenligning har jeg ikke været over 77 km/t på andre nedkørsler).  

Til sidst ramte vi stigningen op til Risoul og igen stod det klart, at det kan godt være Rolf nærmer sig de 50, men han kan stadig køre på cykel. Det ser super elegant ud, og da han ikke gad mit snegletempo mere, stak han af. 

Opstigningen mod Risoul er 13 km lang og ca. 900 højdemeter, og alt i alt kommer rytterne op på ca. 3600 højdemeter på denne ene etape. Vi nøjedes med lidt over 2000 højdemeter, men det var rigeligt. Jeg kom helskindet igennem, men det kan mærkes nu og i morgen skal vi køre Tourens kongeetape. 38 km samlet stigning med små 3000 højdemeter. Mine stænger gør ondt allerede. 

Efter etapen havde vi en lidt over 3 timers kørsel til Montpellier, hvor vi skulle overnatte og på vejen underholdt Rolf lidt med historier fra hans karrieres vår. Kasketten af for 80 og 90ernes store ryttere, der ikke blev opvartet i samme grad som vi kender det i dag. 
Som Rolf sagde: “I dag har de jo holdbusser med indbygget vaskemaskine. Det var stort, da vi fik en camper. Og tøjet, det måtte vi selv vaske i hånden hver dag”. 

Samtidig gav han også et trick, som er meget brugbart hvis du er på cykelferie. 

Rolf-tip 1: Når du vasker i hånden og tøjet er vådt, så rul det stramt ind i et håndklæde, og tryk til mens du ruller så vandet nærmest bliver tvunget ud af tøjet og over i håndklædet. Hæng derefter tøjet op på en bøjle, og så er det tørt næste morgen. 

Dagen sluttede med to gode danske nyheder: 

1. Cykelrytter Magnus Cort har skrevet kontrakt med Orica GreenEdge
2. Spanien blev slået ud af VM

Læs mere i de kommende dage, hvor jeg beskriver de forskellige etaper vi kører. 

Følg også med på instagram (@nflming), Twitter (@nflming) og Fjæsen (facebook.com/nflming) hvor jeg hver dag lægger masser af billeder op.